Anna Pørtner
Den 4-årige Dansk Varmblodsvallak Peterslunds Soprano er i denne uge ugens mest sete salgshest på Ridehesten.com. Med sine 175 cm, ædle linjer og et hjerte af guld, har han fanget interessen hos mange ryttere, der leder efter både en træningsmakker og en trofast ven.
– Soprano er en arbejdsvillig hest, der samtidig hviler rigtig meget i sig selv, trods sin unge alder. Han er typen, man hurtigt får tillid til - rolig, nysgerrig og med et venligt sind, der gør ham til en fornøjelse at omgås, fortæller nuværende ejer Camilla.
Trods sin unge alder og sin store krop, er Soprano en hest, man trygt kan overlade til både børn og voksne grundet hans gode sind og fantastiske tilgang til tingene. Selvom han har haft fri i flere uger, er han lige til at sætte sig op på - med samme rolige sind og tilgang:
– Han er en hest, jeg trygt lader alle håndtere, fordi han respekterer mennesker på en god måde. Han udstråler en naturlig selvtillid, der smitter af på både rytter og omgivelser, lyder det fra Camilla.
Soprano er efter Janeiro Platinum med Solos Landtinus som morfar, og kombinerer en sjov, samarbejdsvillig energi med naturligt gåpåmod. Han er vant til at blive redet både i dressur og på tur - og som ejeren siger:
– Under træning har han altid ja-hatten på, uanset hvad man beder ham om. Han går til opgaverne med energi og positivitet, og det gør ham både lærerig og sjov at arbejde med.
Selvom Soprano stadig er ung og selvfølgelig under uddannelse, har han allerede vist stort potentiale - ikke kun som dressurhest, men generelt som en hest, der kan klare sig fint i andre discipliner også. Nuværende ejer fortæller, at han altid møder én med et vrinsk på folden - klar til at komme i gang med dagens opgaver.
– Han søger altid at gøre det rigtige, og man mærker tydeligt, at han gerne vil forstå sin rytter, siger Camilla.
Selvom valget har været utroligt svært, er tiden kommet til, at Soprano skal finde sin nye rytter. Camilla ønsker nemlig at se ham udfolde sig endnu mere under den rette rytter:
– Jeg har bragt ham hertil med stor glæde, men mit speciale ligger netop i uddannelsesfasen. Jeg ser så meget potentiale i ham, at jeg synes, at det skal udnyttes endnu mere. Han fortjener en rytter, der værdsætter hans samarbejdsvilje og milde sind, afslutter hun.
Ønsker du et hurtigt og sikkert salg? Så skal din hest være "Ugens salgshest" på Ridehesten.com.
Ridehesten.com er Danmarks mest besøgte hesteside med i gennemsnit over 26.000 besøgende hver dag.
Vi huser i forvejen en populær salgsside med mange daglige besøgende, men nu har du muligheden for at skabe endnu mere opmærksomhed på din salgshest.
Ugens salgshest på Ridehesten.com
Som ugens salgshest producerer vores redaktion en artikel om din salgshest.
Vi ringer dig op til et kort telefoninterview og skriver en artikel på 3-400 ord om din salgshest. Du har mulighed for at vælge 2-3 billeder fra vores store fotodatabase til artiklen.
Artiklen vil blive markeret som advertorial og ligge som topnyhed på ridehesten.com i minimum 2 timer.
Pris: 1250 kr. inklusiv moms.
Er du interesseret?
Kontakt Ridehestens redaktion, Trine Askjær Jensen og Thomas Bach Jensen, på mail info@ridehesten.com