Han var næsten umulig at slå

25-08-2019 18:29

– Det er en fantastisk hest, sådan lød det fra dommerne, da der blev uddelt point til Severo Jurado López og Springbank II VH ved PAVO og Dansk Rideforbunds championat for 5 års dressurheste i dag

Copyright Ridehesten.com
Severo Jurado López og Springbank II VH i æresrunde ved 5 års championatet på Vilhelmsborg
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Det var en fin samling 5 års dressurheste, der viste sig frem på Østbaneanlæggets dressurbane på Vilhelmsborg i dag. Under bagende sol og varme dansede flere af fremtidens stjerner.

Men han var næsten umulig at slå, og det lykkedes da heller ikke nogle af de øvrige ekvipager at slå Severo Jurado López.og Springbank II VH ved PAVO og Dansk Rideforbunds championat for 5 års dressurheste.

Pladserne blev hurtigt fyldt op, da Severo Jurado López og Springbank II VH red på banen. Dommerne sagde om den imponerende hingst; – En stor taktfast trav, rentaktet skridt, der fungerer godt, og en særdeles velfungerende og rummelig galop. Det var blot nogle af de rosende ord fra dommerne, der sluttede af med at sige, det er en fantastisk hest, derfor får den 9,8 i kapacitet.

Samlet opnåede den imponerende ekvipage 95,4%, hvor trav fik 9,4, 9 i skridt, 9,7 i galop, og 9,8 i både ridelighed og kapacitet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Berider Anne-Marie Hosbond, også fra Helgstrand Dressage, snuppede både anden- og tredjepladsen med henholdsvis Florist Enshøj og Janeiro Platinum.

I sadlen på Florist Enshøj e. Floricelle/Midt-West Ibi-Light (opdr. Klaus Fogh) opnåede Anne-Marie Hosbond 92,8%. Ekvipagen fik 9,3 i både skridt og trav, 9 i galop, 9,3 i ridelighed og 9,5 i kapacitet.

Med Janeiro Platinum e. Sezuan/UB 40 (opdr. Titan Wilaras) blev det til 90,8% som var en delt tredjeplads, hvor dommerne gav 9,2 i trav, 8,5 i skridt, 9 i galop, 9,5 i ridelighed og 9,2 i kapacitet. Anne-Marie Hosbond delte tredjepladsen med Katrine Kraglund og Q´uintessential e. Quaterback/Cordoba (opdr. Sennett Tzingberg), der af dommerne fik 9,3 for trrav, 8,8 i skridt, 9 i galop, 9,3 i ridelighed og 9 i kapacitet.

Se alle resultaterne HER

 

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner