Har du et emne til UVM i dressur?

05-10-2020 18:00

Så husk tilmeldingsfristen den 16. oktober! Grundet corona-situationen afvikles verdensmesterskaberne for unge dressurheste i år ikke i august måned, men i stedet for i dagene 9.-13. december 2020, og Danmark har ét udtagelsesstævne i oktober

Copyright Ridehesten.com
Ved UVM i 2019 i Ermelo vandt DV-heste medaljer i alle tre aldersklasser. Sølv for 7-års heste gik til Hesselhøj Donkey Boy og Jan Møller Christensen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter fire gode år i Ermelo, Holland, hvor Danmark har vundet syv medaljer, er UVM i dressur fra 2020 tilbage i den tyske by Verden. Stævnet afholdes traditionelt den første uge i august, men grundet den helt særlige corona-situation i år afholdes stævnet i dagene 9.-13. december 2020.

Udtagelsen af de danske heste til UVM i dressur kommer til at foregå over to dage, som er tirsdag den 27.oktober og onsdag den 28. oktober på Vilhelmsborg. Den første dag rides det alderssvarende indledende FEI-program, og anden dag rides det alderssvarende finaleprogram.

Ved udtagelsesstævnet skal alle tilmeldte ekvipager ride begge dage, og der afholdes i år kun én udtagelse. På andendagen offentliggøres, hvilke fire ekvipager + to reserver pr. årgang, der er udtaget til UVM-stævnet i Verden.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Deltagelse i udtagelsesstævnet er gratis, og seneste rettidig tilmelding er den 16. oktober 2020.

I sagens natur gælder det, at de danske UVM-deltagere ikke som i foregående år vil få direkte adgang til DRF's championatsfinale på Blue Hors i uge 41, da dette ligger to måneder før UVM-stævnet i Verden.

Alt om udtagelse til UVM i dressur i 2020 – også på engelsk.

Info

Dansk Varmblods medaljer ved UVM i dressur

2008 sølv for 6-års: Polka Hit Nexen e. Sandro Hit/Temple Wind xx (opdr. Stutteri Nexen)
2009 sølv for 5-års: UNO Donna Unique e. Blue Hors Don Schufro/Falkland (opdr. Stutteri UNO)
2009 guld for 5-års: Hønnerups Driver e. Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Schufro (opdr. Stutteri Hønnerup)
2010 guld for 6-års: UNO Donna Unique e. Blue Hors Don Schufro/Falkland (opdr. Stutteri UNO)
2014 guld for 5-års: Sezuan e. Blue Hors Zack/Blue Hors Don Schufro (opdr. Linette Jæger)
2015 sølv for 5-års: Fiontina e. Fassbinder/Blue Hors Romanov (opdr. Henrik Hansen)
2015 guld for 5-års: Fiontini e. Fassbinder/Blue Hors Romanov (opdr. Henrik Hansen)
2015 guld for 6-års: Sezuan e. Blue Hors Zack/Blue Hors Don Schufro (opdr. Linette Jæger)
2016 guld for 6-års: Fiontini e. Fassbinder/Blue Hors Romanov (opdr. Henrik Hansen)
2016 guld for 7-års: Sezuan e. Blue Hors Zack/Blue Hors Don Schufro (opdr. Linette Jæger)
2017 bronze for 5-års: Hesselhøj Donkey Boy e. ERA Dancing Hit/Milan (opdr. Dorthe og Hans Jørgen Hoeck)
2017 guld for 7-års: Fiontini e. Fassbinder/Blue Hors Romanov (opdr. Henrik Hansen)
2019 bronze for 5-års: Queenparks Wendy e. Sezuan/Blue Hors Soprano (opdr. Kurt Gosmer)
2019 bronze for 6-års: Zhaplin Langholt e. Zonik/Stedinger (opdr. Bente Graasbøll og Ole Magnus Jensen)
2019 sølv for 7-års: Hesselhøj Donkey Boy e. ERA Dancing Hit/Milan (opdr. Dorthe og Hans Jørgen Hoeck)
Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen