Anna Pørtner
Ridehestens fotografer har været på farten de seneste uger, og nu er nogle af de nyeste pletskud lagt online på Ridehesten.com i vores store fotoarkiv.
I forbindelse med Dansk Varmblods sadel- og eksteriørkåring samt 2-års bedømmelse hos Stutteri Ask og Blue Hors blev der taget billeder fra både 2-års bedømmelse, eksteriørkåring og sadelkåring i både dressur og springning. Dagen bød på omkring 70 heste til bedømmelse, flere udtagelser til KRAFFT Eliteskue og mange flotte præstationer, som er blevet foreviget og netop kan opleves igen i Ridehestens fotoarkiv lige her.
Vores dygtige fotografer var også på plads på Vilhelmsborg i sidste uge, hvor den afgørende UVM-iagttagelse for 5-, 6- og 7-års dressurheste blev afviklet. Her kæmpede de udtagne bruttotrupper om de eftertragtede pladser på Dansk Varmblods hold til UVM i verden, og Ridehestens fotograf forevigede naturligvis både stemningen, spændingen og de mange flotte ridt, der blev leveret. De kan også findes i Ridehestens fotoarkiv lige her.
Det er ikke mere end få dage siden, at de sidste heste forlod Bækgaarden i Nørre Vissing efter 14 dages fantastisk stævne. I lørdags var Ridehestens fotograf til stede for at forevige nogle af stævnets højdepunkter, blandt andet det traditionsrige Rich Stables x Bækgaarden Derby 2026, hvor Kasper H. Hansen løb med sejren. Derudover blev der taget billeder af Walber MA2**, Beierholm LA2** og HH Care MB2**. Billederne er netop nu i fuld gang med at blive klargjort til hjemmesiden, men kan du ikke vente så længe, kan du finde og købe dem lige her allerede nu.
Så, hvad enten du leder efter billeder af en bestemt hest eller rytter, eller blot vil genopleve de mange flotte øjeblikke fra enten Stutteri Ask og Blue Hors eller den afgørende UVM-iagttagelse, finder du dem nu i Ridehestens store fotoarkiv.