Har du tænkt på fremtiden?

14-02-2026 09:56

Dansk Varmblods region 7 er vært for en spændende aften, hvor to advokater sætte fokus på fremtidsfuldmagt, arvelov, testamente, pension, mv.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen

Om du er eneejer af dine heste, ejer dem sammen med din samlever eller måske har individuelle ejerforhold med forskellige parter på forskellige heste, så er det værd at have styr på, hvad der sker, hvis du eller en medejer dør. Det kan have afgørende betydning, om du/I har lavet et testamente.

Region 7 inviterer til en spændende aften, hvor advokat Anne Henriksen og advokat Vibeke Andersen fra advokatfirmaet Vingaardshus i et ca. to timer langt oplæg vil sætte fokus på fremtidsfuldmagt, arvelov, testamente, pension mv. og gennemgå forskellige scenarier med os og forklare, hvordan man bedst kan sikre sine efterladte. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål efter oplægget – og evt. i pausen.

Det foregår onsdag den 18. februar 2026 kl. 19.00 i Agri Nord Idrætscenter, Hobrovej 435, 9200 Aalborg. Alle er velkommen. Tilmeldingsfristen er i søndag den 15. februar kl. 20.00.

Læs alt om pris og tilmeldning.

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen