Hattrick til Bergers Smedie til DM i beslagsmedie

13-03-2011 15:32

Sandra Kaiser

DV Herning | Bergers Smedie dominerede DM og NM for beslagsmede i Herning denne weekend
Copyright Ridehesten.com
Henrik Berger indfandt sig på sin vante plads på podiet ved DM i beslagsmede. Det er tredje gang i træk at han kan kalde sig Danmarks Mester (Foto: Ridehesten.com)

Bergers Smedie indtog hele podiet til DM i beslagsmed denne weekend. På førstepladsen indfandt chefen sig i vante rammer, han har nemlig vundet DM de seneste tre år. På andenpladsen kom Tobias Villesen, som forviste kollegæn Mads Pibenbrink til tredjepladsen. Vinderen af NM 2011 Jesper Erikson fra Sverige forsvarede sin titel som Nordisk Mester med bravur og forviste hans nærmeste konkurrenter Henrik Berger og Aksel Vibe (Norge) til henholdvis anden- og tredjepladsen. Henrik Berger, Jesper Erikson (Sverige) og Aksel Vibe (Norge) dominerede alle klasserne hele weekenden. Henrik Berger og Jesper Erikson skiftedes imellem at indtage henholdsvis første- og andenpladsen på podiet, hvor Aksel Vibe havde fundet sig en fast plads på tredjepladsen. Bergers smedies lærlinge havde også succes denne weekend, hvor Magnus Janson nu kan kalde sig ”Årets lærling 2011”. Se link for nyhed.

Følg med her på siden de kommende dage, hvor vi vil holde læserne opdateret og orienteret om alt det, der sker i Herning. I magasinet Ridehestens aprilnummer på mere end 300 sider kan man læse alt om kåringen, konkurrencerne, aftenforestillingerne og de mange særlige priser.

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen