Herlig Hestival er ovre

17-09-2014 14:21

Solen skinnede fra en skyfri himmel og humøret var højt hos de mange tusinde fremmødte ved Tika Rideudstyr Hestival 2014. Der var trængsel for at få del i de supergode tilbud, men heldigvis var der varer i massevis, så der var rigeligt at vælge imellem, også sidst på dagen, hvor det altid er lidt lettere at komme til

Publikum nød det fine vejr, og de mange gode og lærerige indslag på ridebanen. Højlydte klapsalver og stor interesse var med til at gøre dagen til en fest. Der var et meget bredt program, med dejlige paint horses, flotte barock pintoer, en gudesmuk palomino, en islænder der kunne meget mere end tölte, den spanske hingst Envidioso, bomtræning ved Pauline Preston, som også stod for bemalingen af Christina Skøtts dejlige vallak. Dette indslag anskueliggjorde hvordan muskulatur og skelet arbejder, og blev kommenteret af Bo Høstrup, som også red Grand Prix på Cajo, og fortalte levende om træningen. Ditte Mikkelsen havde også et spændende og lærerigt indlæg.

De mange boder og stande var velbesøgte, og der var virkelig noget at kigge på, ligesom der var store gevinster på høkant. Mon ikke det var lykken at gå hjem med en spritny sadel?

Hos TIKA er forberedelserne så småt i gang til næste års Hestival, og nåede du ikke at komme afsted i år, kan du se film fra Hestival 2014 på TIKA-rideudstyrs youtube kanal og se billeder på Facebook.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen