Hoppestambog 39 klar til reolen

12-02-2008 06:30
Avl
Dansk Varmblods hoppestambog er nu på gaden. Bogen er et nyttigt opslagsværk med informationer fra hoppernes eksteriør- og sadelkåringer og ligeledes med en opdateret oversigt over forbundets elitehopper.

Selv om Hoppestambogens fremtidige eksistens efter forslag fra hovedbestyrelsen var til afstemning på Dansk Varmblods repræsentantskabsmøde i lørdags, vil der også næste år være en ny hoppestambog at erhverve sig til reolen i avlerhjemmet. Repræsentantskabet nedstemte nemlig forslaget og begrundede papirudgavens videre eksistens med, at den er et nyttigt værktøj at hive frem fra reolen, når der er møde i erfragruppen og så er det svært at tage PC'en med ind på hovedpuden, når man har lyst til at studere afstamninger inden nattesøvnen.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen