Husk åbent hus på Stutteri Ask i morgen

21-04-2017 14:17
Avl

Næste begivenhed i rækken af forårets åbent hus-arrangementer med hingstefremvisning foregår imorgen på Stutteri Ask på Fyn

Copyright Ridehesten.com
Ci Ci Senjor Ask ved sidste års åbent hus-arrangement på Stutteri Ask.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Årets åbent hus-arrangement på Stutteri Ask bliver en anelse anderledes end de tidligere, hvor hingstefremvisningen har været afholdt i forbindelse med C-stævne samme dag. Stutteriet og naboen, Kirk Arabians, er under større ombygninger og udvidelser, bl.a. er Stutteri Ask ved at få lavet helt nyt udendørs springstadion med tilhørende tribuner. 

Morgendagens åbent hus byder på fremvisning af hingste og afkom samt avlerpræmiering. Selve hingstefremvisningen byder på stutteriets tre nye præmiehingste Action Man Ask Z, Fidelio Ask og Kanango Ask. Herudover vises Årets Hingst 2017 Favorit Ask, fløjlhingsten Frontier Ask, Todt Un Prince Ask, Ci Ci Senjor Ask, Cornettino Ask, Humberto Ask, Quarz Ask. Hingstene vil blive vist under rytter, i springning eller ved hånd, lige som der vil blive fremvist afkom efter dem.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Udover Ask-hingstene vil der også blive fremvist fire hingste fra Blue Hors, og det gælder Farrell, Rockefeller, St. Schufro og Zalabaster.

Morgendagens åbent hus-arrangement sker på Stutteri Ask, Bogensøvej 254, 5390 Martofte og starter klokken 14.00. Efter fremvisningen vil det være muligt at besigtige staldene og få et lille indblik i den store ombygning der er i gang på Stutteri Ask. Der er også mulighed for at få en forfriskning.

 

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner