Hvordan er din hests kropsholdning?

05-10-2024 09:53

Trine Askjær-Jørgensen

Kigger du nogensinde på sin hests kropsholdning? Hvordan står den på sine ben og med sin ryg og hals? Hestens kropsholdning kan fortælle meget om dens fysiske tilstand. Manuel hesteterapeut, Iben Meldgaard Hegarty, gør dig her klogere på posturale kendetegn og udfordringer, samt hvilke faktorer der spiller ind

Copyright Ridehesten.com
Et eksempel på en pæn og harmonisk ryg med passende kurver (lordose/kyfose). Foto: Privat

Heste står op i langt de fleste af døgnets timer, når de spiser, er på fold, socialiserer og sover. Ligesom mennesker har alle heste hver deres individuelle kropsholdning; deres egen måde at bære deres krop på, at bevæge sig på og placere deres vægt.

– Hestens kropsholdning kan reflektere dens muskuloskeletale tilstand, både positivt og negativt – altså hvordan dens bevægeapparat har det. Kropsholdningen kan have betydning for hestens præstation og i sidste ende dens holdbarhed, indleder Iben Meldgaard Hegarty, der arbejder som manuel hesteterapeut og tilføjer: – Hestens posturale sundhed er specielt interessant i lyset af dens funktion i træning og ridning. Heste med neutrale og balancerede kropsholdninger vil have et bedre udgangspunkt for at blive gode og langtidsholdbare rideheste.

Den neutrale kropsholdning – en sund og stærk hest
Iben forklarer, at en hest med en neutral kropsholdning er kendetegnet ved at kunne placere sin vægt ligeligt i kroppen med en naturlig fordeling på ca. 58% af kropsvægten på forparten og 42% på bagparten og nogenlunde 50/50 på højre og venstre side. Anatomisk er hestens organer og tarmsystem ikke symmetrisk, hvilket muligvis kan indvirke på dens naturlige lateralitet (håndethed).

En neutral kropsholdning er desuden karakteriseret ved en jævn og ligeligt fordelt muskelsætning på hele hestens krop. Ryggens visuelle udtryk vil efter manken gå i en blød nedadvendt bue (lordose) og ende i en blød opadgående bue (kyfose) hen mod bækkenet.

– Vi ønsker også, at ryggen og bagpartens muskelgrupper med henholdsvis stabiliserende og bevægende muskulatur er stærke, veludviklede og til dels smidige, fortæller Iben og fortsætter: – I den neutrale kropsholdning ser vi heste, som bærer deres hoved og hals lige, har lige let ved at bøje sig til højre og venstre og kan løfte deres hoved ubesværet op og ned. Vi ser symmetri i skuldrene og skulderbladenes placering, brystkassens rotation, ryggens bevægelighed og slutteligt bækkenets symmetri og bevægelighed...

Gilpa

Se alle abonnementtyper her

Allerede abonnent? – Log ind her

 

Du finder artiklen i magasinet Ridehesten oktober 2024 s. 74-80. Det kan fås via abonnement eller købes i løssalg på vores webshop.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen