Hvornår er unghesten klar til uddannelse?

20-11-2026 15:06

Annika Knudsen Lorentsen

Hvornår er det egentlig passende at begynde at uddanne en unghest? Er tre år for tidligt, og bør man vente, til hesten er fire eller fem år? Der findes ikke ét entydigt svar, for hestens udvikling afhænger af flere faktorer. Forskning viser, at hestens skelet udvikler sig relativt hurtigt, men det er langt fra den eneste faktor, der afgør, hvornår den er klar til at begynde sin uddannelse

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvornår er hesten klar til at begynde sin uddannelse? Det er et tilbagevendende spørgsmål blandt hesteejere, avlere og ryttere: Hvornår er det rigtige tidspunkt at begynde at tilride og uddanne en unghest?

Traditionelt begynder mange rideheste deres grunduddannelse som treårige, mens de først tages i egentlig brug som fireårige. Men der er stor forskel på de enkelte heste, og både den fysiske og mentale udvikling spiller en afgørende rolle.

Samtidig er det vigtigt at skelne mellem at begynde en hests uddannelse og at sætte den i regelmæssig træning. En unghest kan sagtens begynde at lære og blive fortrolig med forskellige situationer længe før, den er klar til at bære en rytter kontinuerligt.

Hestens skelet udvikler sig hurtigere, end mange tror
Når man diskuterer, hvornår en hest er klar til at blive redet, handler en stor del af debatten om dens skeletmæssige udvikling.

I 2021 offentliggjorde forskerne Chris W. Rogers, Erica K. Gee og Keren E. Dittmer en videnskabelig gennemgang med titlen Growth and Bone Development in the Horse: When Is a Horse Skeletally Mature?.

Her gennemgik forskerne eksisterende forskning i hestens vækst og knogleudvikling. Deres konklusion var, at hesten opnår størstedelen af sin skeletmæssige modenhed omkring toårsalderen. Omkring denne alder er de fleste mål for knoglemodenhed nået, herunder afslutningen på størstedelen af højdevæksten og lukningen af mange af vækstzonerne i knoglerne.

Det er interessant, fordi det udfordrer den udbredte opfattelse af, at hestens skelet generelt først er modent omkring fem-seksårsalderen. Det betyder dog ikke, at hele hestens krop er færdigudviklet som toårig. Der er fortsat udvikling i blandt andet rygsøjlen, musklerne og de strukturer, der skal kunne håndtere belastningen fra ridning.

Det Danske Dyreetiske Råd fremhæver eksempelvis i sin udtalelse om brug af heste til sport fra 2023, at hestens skelet først er fuldt udviklet omkring fem-seksårsalderen, og at ryg og overkrop er blandt de sidste områder, der udvikles.

De to perspektiver understreger, at man skal være præcis med, hvad man mener med skeletmæssig modenhed. At de fleste vækstzoner er lukkede, er ikke ensbetydende med, at hesten er færdig med at udvikle sig eller er klar til enhver form for fysisk belastning.

Copyright Ridehesten.com
Hestens skelet er relativt hurtigt udviklet. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Motion er ikke nødvendigvis en belastning
Det er heller ikke nødvendigvis en fordel at holde en unghest helt fra fysisk aktivitet, indtil den skal tilrides. Forskning peger tværtimod på, at passende motion under opvæksten kan have en positiv effekt på knoglernes udvikling. Knoglevæv tilpasser sig nemlig de belastninger, det udsættes for, og passende bevægelse kan stimulere knoglernes opbygning og styrke.

Det er dog vigtigt at skelne mellem naturlig bevægelse, let træning og egentlig sportslig belastning. At gå på fold, bevæge sig frit sammen med andre heste og blive introduceret til forskellige miljøer er noget helt andet end at arbejde regelmæssigt med en rytter på ryggen.

Det afgørende er ikke at undgå al belastning, men at tilpasse belastningen til hestens udvikling og fysiske kapacitet.

Den mentale modenhed er mindst lige så vigtig
Den fysiske udvikling er kun en del af ligningen. En hest skal også være mentalt klar til at begynde sin uddannelse.

Nogle ungheste er nysgerrige, tillidsfulde og hurtigt til at forstå nye opgaver, mens andre er mere følsomme, usikre eller har brug for længere tid til at vænne sig til nye situationer. I en artikel fra FEI fortæller den britiske militaryrytter Greta Mason, at hun ikke arbejder ud fra en fast aldersgrænse, når hun introducerer sine ungheste til nye udfordringer.

Hun lægger i stedet vægt på hestens modenhed, temperament, erfaring og styrke. Hun fortæller blandt andet om en treårig hest, der mentalt var villig til at lære, men endnu ikke havde den nødvendige fysiske styrke til en større mængde rytterarbejde. I stedet prioriterede hun jordarbejde og gav hesten mere tid til at udvikle sig.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er et godt eksempel på, hvorfor man ikke bør lade kalenderen afgøre, hvornår en hest skal videre til næste trin i uddannelsen.

Hvor meget træner man unghesten?
En anden væsentlig faktor er træningsmængden. Der er stor forskel på at begynde med korte, lette træningspas et par gange om ugen og på at sætte en unghest i regelmæssig træning med mange ugentlige rideture.

Selv en hest, der fysisk og mentalt er klar til at blive tilredet, skal have tid til at vænne sig til den nye belastning. Muskler, sener, led og ryg skal gradvist tilpasse sig arbejdet, og hesten skal samtidig lære at finde balancen med en rytter på ryggen.

Derfor bør man øge træningsmængden gradvist og sørge for, at der er passende pauser mellem træningsdagene.

Det er også vigtigt at variere arbejdet. En unghest behøver ikke lange træningspas på ridebanen for at udvikle sig. Korte sessioner med fokus på balance, fremaddrift og forståelse for hjælperne kan være langt mere hensigtsmæssige end gentagne øvelser, som hesten endnu ikke har styrken til at udføre.

Hvis hesten trænes hyppigt og med stigende intensitet, stiller det naturligvis større krav til dens fysiske udvikling og restitution, end hvis den kun arbejder let og sporadisk.

Hvad siger forskningen om den tidlige træning?
Et interessant studie fra 2024 undersøgte den fysiske og mentale belastning hos unge varmblodshingste på 18, 24 og 30 måneder, som deltog i et forberedende træningsprogram.

Forskerne målte blandt andet kortisol i spyttet samt puls og pulsvariation for at undersøge hestenes stressreaktioner. Resultaterne viste, at træningen medførte en fysiologisk stressreaktion hos hestene, men at reaktionen blev mindre, efterhånden som de vænnede sig til aktiviteterne.

Studiet understreger, at selv relativt let forberedende træning kan være en fysisk og mental udfordring for unge heste. Det viser samtidig, at heste kan vænne sig til nye opgaver gennem gradvis tilvænning.

Forskerne konkluderede ikke, at tidlig træning i sig selv var skadelig, men studiet giver en vigtig påmindelse om, at man skal være opmærksom på både den fysiske og mentale belastning.

Individet skal afgøre tempoet
Så hvornår er en unghest egentlig klar til at begynde sin uddannelse? Der findes ikke en bestemt alder, der passer til alle heste. En veludviklet og stærk treårig kan være klar til en forsigtig introduktion til rytterarbejde, mens en anden treårig måske har brug for yderligere nogle måneder eller et helt år med mere tid på folden og let arbejde fra jorden.

Det afhænger blandt andet af hestens størrelse, bygning, muskulatur, generelle sundhed, temperament og tidligere erfaringer. Træningsmængden er også afgørende. Jo mere og jo hårdere hesten skal arbejde, desto større krav stilles der til dens fysiske kapacitet og modenhed.

Det vigtigste er derfor ikke at nå et bestemt uddannelsesniveau inden en bestemt alder, men at give hesten tid til at udvikle sig i et tempo, hvor både krop og sind kan følge med.

En god grunduddannelse handler ikke om at komme hurtigst muligt videre, men om at skabe de bedste forudsætninger for en holdbar ridehest med mange gode år foran sig.

Kilder:

  • Rogers, Gee & Dittmer (2021) Growth and Bone Development in the Horse: When Is a Horse Skeletally Mature?
  • Det Danske Dyreetiske Råd (2023) Statement on the use of horses for sport.
  • Pilger m.fl. (2024) Stress response of 18-, 24- and 30-month-old sport horse stallions to a pretraining programme.
  • FEI – Bringing Youngsters Through
Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen