Trine Askjær-Jørgensen
I deres nyudgivne "State of the Industry"-rapport 2022-2023 kommer World Breeding Federation for Sport Horses blandt andet med en litteraturgennemgang af fire lidelser, som avlere bør tage i betragtning: Staldkrampe, Fragile Foal Syndrome (FFS) og PSSM type 1 og type 2. Her gennemgår vi, hvad de har skrevet om staldkrampe.
Hvad er staldkrampe?
Adskillige undersøgelser er blevet udført for bedre at forstå staldkrampe hos heste og udvikle effektive behandlingsmuligheder. Nogle studier har fokuseret på at identificere potentielle genetiske eller miljømæssige risikofaktorer ift. udviklingen af staldkrampe. Andre studier har undersøgt brugen af forskellige medikamenter og kirurgiske teknikker til at håndtere tilstanden.
Staldkrampe er en gradvist fremadskridende, kronisk neuromuskulær sygdom hos heste, der er karakteriseret ved unormale bevægelser, når hesten skal bakke. Typiske tegn på staldkrampe er muskelrysten, rysten i lårmusklerne og et bøjet og skælvende bagben, besvær med at løfte og holde bagbenet op samt rysten i halen, mens den holdes oprejst.
Et unormalt mønster af bagbensbevægelser kan være til stede under specifikke bevægelsesfaser, som tilsyneladende ikke er resultatet af smerte, svagheder eller proprioceptive mangler.
Kliniske symptomer
Staldkrampe er defineret ved tilstedeværelsen af et bagbens bevægelsesmønster, der bliver tydeligt, når disse heste går baglæns. Den unormale bagbensbevægelse opstår også, når hesten bliver bedt om manuelt at løfte bagbenet, og i fremskredne tilfælde er den til stede, når hesten begynder at gå fremad eller drejer skarpt.
De kliniske tegn bliver sædvanligvis tydelige ved 7-års alderen og så tidligt som 1-2-års alderen hos trækheste. Lidelsen ses almindeligvis hos hanheste af varmblods-, fuldblods- og trækracer, der i gennemsnit er 170 cm eller højere, men kan også ramme andre racer.
Staldkrampe er sjælden i skridt og usynlig i trav og galop. Der er ingen bevismæssig forbindelse mellem staldkrampe og PSSM.
Hvilke heste får staldkrampe?
Der er beviser for og imod en genetisk prædisposition for staldkrampe. Det kunne tyde på, at der er en sammenhæng med, hvilke racer der får lidelsen, da der er et klart flertal af træk-, varmblods- og fuldblodsracer. Samtidig ser det også ud til, at højde godt kunne have en årsagssammenhæng. At sygdommen viser sig i så tidlig en alder taler også for genetisk prædisposition. På nuværende tidspunkt er der dog ingen data, der understøtter eller modbeviser genetisk prædisposition for lidelsen, ligesom der heller ikke er nogen dokumenteret effektiv behandling af den.
