Isabell Werth om Helgstrand clinic

19-02-2024 19:24

Da Isabell Werth fornyligt deltog i en clinic hos Helgstrand i USA, blev hun mødt af massiv kritik. Nu forsvarer hun sig i et opslag og skriver, at der er forskel på dårlig ridning og dyremishandling

Copyright Ridehesten.com
Billede fra cliniccen, hvor Isabell Werth bl.a. underviste Alexander Helgstrand. Foto: Ridehesten.com/Anja Hegstrup
Nyheden fortsætter efter annoncen

I slutningen af januar måned kunne vi dele nogle videoer (se HER og HER) fra en clinic hos Helstrand, der netop var blevet afholdt ved deres afdeling i Florida i USA. Her kunne ca. 1000 tilskuere høre Isabell Werth samt den medaljerede springrytter Ludger Beerbaum fortælle om deres syn på ridning. Werth både underviste og var på hesteryg.

Efterfølgende har mange kritiske stemmer rettet sig mod Werth: Alene det faktum, at Werth deltager i en clinic afholdt af Helgstrand, som har været under massivt pres i de seneste måneder efter dokumentaren Hestemilliardærens hemmeligheder, har gjort mange forargede. Desuden kritiseres Werth også selv for forkert ridning, idet nogle mener, at hun rider hesten for langt bag lod i cliniccen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I et opslag på Instagram deler Werth en lang tekst med sine tanker om situationen og om hestevelfærd og ridning generelt. Hun skriver bl.a., at hun ikke rider rollkur i cliniccen, men at det kan være svært at holde en hest nok fremme for schenklen og dermed foran lod, når det er første gang, hun rider den, og at hestens korte nakke ikke gjorde situationen lettere. Hun beskriver sit gode samarbejde med Andreas Helgstrand og skriver, at hun ikke har set 'ukorrekt' opførsel, når hun har besøgt Helgstrand. Werth skriver desuden, at det er vigtigt at kende forskel på dårlig ridning og dyremishandling, når hestevelfærd diskuteres, og at hun ikke sympatiserer med mennesker som Cesar Parra. 

Isabell Werths opslag fra hendes Instagram profil kan ses her: 

Emnet hestevelfærd er en sprængfarlig debat, og når den tages over på de sociale medier, gør det sjældent diskussionen mindre voldsom. Uanset hvilken holdning man har, ønsker vi hos Ridehesten at bidrage til, at debatten foregår på oplyst grundlag og håber på, at tonen holdes ordentlig.

Kristine Ulsø Olsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen