Ja tak til mere etik og hestevelfærd i sporten

30-10-2021 12:48

Marie Helene Rigård Rohleder

Hvordan skal hestesporten udvikle sig frem mod 2030? Det forsøger konferencen ”Hestesporten frem mod 2030” på Aarhus Universitet at besvare gennem dagens debatskabende program, hvor både forsker Janne Winther Christensen og dyrlæge Mette Uldahl holdt oplæg

Copyright Ridehesten.com
Foredragssalen på Aarhus Universitet til dagens konference. Foto: Ridehesten.com/ Marie Rohleder
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dagens konference startede med en online quiz, hvor de over 100 deltagere svarede ”Ja” til, at der skal mere fokus på etik og hestevelfærd i ridesporten. Og dette overbevisende svar satte dagsordenen for konferencen ”Hestesporten frem mod 2030” arrangeret af Center for forskning i Familiedyrs Velfærd fra Københavns Universitet og afholdt på Aarhus Universitets forskningscenter i Foulum, tæt ved Viborg.

Dagens spændende program bød på oplæg fra Det Dyreetiske Råd, Aarhus Universitet, Dansk Ride Forbund og meget mere. I kan se hele programmet her. Flere af oplæggene vil også være offentligt tilgængelige på denne her side, når dagen er ovre. 

Vi bestemmer selv, om vi laver udvikling i stedet for afvikling i vores sport, siger Mette Uldahl

Er etikken i orden?
Har I jeres etik i orden, når I varetager jeres heste i dagligdagen? Sådan startede Mette Uldahl sit oplæg med overskriften ”Hvordan arbejdes der med etik og hestevelfærd i sport og i Danmark internationalt? ”

Mette Uldahl er dyrlæge, formand for den europæiske hestedyrlægeforening (FEEVA) og veterinærkonsulent i Dansk Ride Forbund.

Internationalt set har vi længe erkendt at dyr er følende væsener, og hesten er et følende væsen på et relativt højt udviklet niveau. Heste taler gennem adfærd og kropssprog, og de kommunikerer gerne med artsfæller og andre racer. Eksempelvis hunde og mennesker.

– Der er lavet forskning, som viser, at heste er gode til at aflæse menneskers kropssprog og mimik. Og det leder os hen til spørgsmålet om, er vi mennesker ligeså gode til at høre efter, hvad hestene fortæller os? spurgte Mette Uldahl tilhørerne.

Copyright Ridehesten.com
Mette Uldahl, dyrlæge og veterinærkonsulent ved Dansk Ride Forbund. Foto: Ridehesten.com/ Marie Rohleder

Hun slog fast, hvor vigtigt det er, at vi gør os umage med at forstå hestens sprog, så hestene IKKE behøver at råbe til os gennem deres kropssprog, når de for eksempel viser tydelige tegn på ubehag under ridning på grund af en rygskade.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Derudover fortalte hun også om brugen af negativ og positiv forstærkning. I kan se forsker Janne Winther Christensen fra Aarhus Universitet forklare de to træningsmetoder i videoen HER.

Herunder er der i FEEVA (den europæiske hestedyrlægeforening) og i det internationale hestesamfund et øget fokus på emnerne træningsmetoder, alder, nedslidning, og hvad sker der med hesten, når den skal pensioneres?

– Vi er nødt til at have en finere filtrering, af hvordan vi forstår hesten, og hvordan vi kan se om hesten har det godt. Vi bestemmer selv, om vi laver udvikling i stedet for afvikling i vores sport, forklarer Mette Uldahl.

Kan du forstå din hest?
Janne Winther Christensen, som er forsker i hestevelfærd ved Aarhus Universitet, holdt et oplæg om ”Hestens sprog og måling af stress hos heste”.  

Hun forklarede først, hvordan de måler stress hos heste i forskningsprojekter. Der kan både være akutte signaler i adfærden eller langvarige ændringer i adfærden som stereotyp adfærd (eksempelvis krybbebidning). Hun kom også ind på begreberne konfliktadfærd og smerteansigt, som magasinet Ridehesten har skrevet flere artikler om. Senest i september udgaven som kan købes her.

Copyright Ridehesten.com
Forsker i hesteadfærd Janne Winther Christensen. Foto: Ridehesten.com/ Marie Rohleder

Når hesten oplever stress, udviser den også flere fysiologiske tegn, forklarer Janne Winther. Eksempelvis stiger pulsen og blodtrykket hos hesten, fordøjelse og spytproduktionen hæmmes, pupillerne udvises osv.

Herunder er det relevant at bemærke, at forskning viser, at når hesten tygger og smasker, så er det ofte, fordi den kort forinden har været udsat for en stressende situation, og altså ikke fordi den ”overgiver sig” som flere træningsmetoder tidligere har fortolket.

 Hestevelfærd er hele døgnet. Også de 23 timer hvor du ikke er sammen med din hest, og en øget opmærksomhed på hestens små signaler kan give information om, hvordan hesten oplever en given situation. Det kan hjælpe os til at forbedre vores hestes velfærd, siger Janne Winther Christensen.

Copyright Ridehesten.com
Foredragssalen på Aarhus Universitet til dagens konference. Foto: Ridehesten.com/ Marie Rohleder

I kan læse meget mere om konferencen i december-udgaven af magasinet Ridehesten

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen