JBK skyder World Cup sæsonen i gang

06-09-2011 08:36

Signe Wiese

JBK Odense | JBK Horse Shows og ECCO præsenterer igen i år Reem Acra FEI World Cup Dressur og International springning d. 13-23. oktober 2011 i Odense Congress Center
Copyright Ridehesten.com
Odense Congres Center er klar til World Cup-stævne i oktober. (Foto: Ridehesten.com)

Stævnets store højdepunkt er naturligvis World Cup klassen, der er den første kvalifikation af i alt 9 i den vesteuropæiske liga. Der er kun plads til 15 ryttere i finalen i s´Hertogenbosch i april måned, så der er rift om topplaceringerne ved kvalifikationsstævnerne. Stævnet i Odense har gennem årene været besøgt af adskillige verdensstjerner – ikke mindst tyske Isabell Werth og hollandske Anky van Grunsven, der de senere år har skiftedes til at vinde i Odense. Der er skabt en tradition for, at de bedste ryttere finder vej til Odense til World Cup, og publikum vil formentlig få lejlighed til at opleve nogle af profilerne fra det nyligt overståede EM. De danske topryttere plejer også at være på plads i Odense. Ikke mindst Prinsesse Nathalie zu Sayn Wittgenstein, der på Digby de senere år blot er blevet ved med, at imponere resultatmæssigt. Hun har nu for alvor manifesteret sig i den internationale top, og den foreløbige kulmination i World Cup- sammenhæng kom i finalen for sæsonen 2010/2011 i april måned, hvor hun efter et drømmeridt blev nummer to. Prinsesse Nathalie plejer at være på plads i Odense, når der skal kæmpes om World Cup point og arrangørerne håber det også bliver tilfældet i år. Finalerne i Dansk Ride Forbunds Championater for unge dressur- og springheste bliver for første gang afholdt samlet i Odense. Publikum får altså lejlighed til at opleve de kommende stjerner ved samme begivenhed. Mange af de deltagende heste vil blive fremvist af nogle af de mest succesfulde danske ryttere i deres jagt på en ny tophest. Vinderne blandt dressurhestene findes på Blue Hors Avlerdag fredag d. 21. oktober, mens springhestene må vente til Nordea Familiedag søndag d. 23. oktober. Sommerens EM for junior- og ungryttere i dressur blev afholdt på Broholm Slot i Danmark. Det blev et forrygende EM der udløste historiske 8 medaljer til Danmark. Ved stævnet i Odense kan man opleve et strejf af EM, når der rides international dressur for junior-, ungryttere og U25, hvor der vil være deltagelse af flere af medaljetagerne – måske det for nogle af rytterne er en lejlighed til at få revanche. Men JBK Horse Shows er meget mere end World Cup Dressur. Det er et overflødighedshorn af oplevelser med auktioner, temadage, shows, championater, international springning og meget mere. Alt dette foregår i de to haller Stadium Arena og Neergaard Arena. Læs mere om stævnet i Odense via link til højre. Kilde: Pressemeddelelse

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen