Jorst er amerikansk mester efter kür-sejr

27-08-2018 09:03

Camilla Tiefensee Schrøder

Charlotte Jorst og Kastel's Nintendo er blevet kåret som amerikanske mestre i dressur efter tre Grand Prix-sejre ved U.S. Dressage Festival of Champions. Danskavlede Katholt's Bossco sejrede desuden i lilletur

Copyright Ridehesten.com
Charlotte Jorst og Kastel's Nintendo. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Med en kür bedømt til 73.650 % på Kastel's Nintendo e. Negro/Monaco (opdr. C. Rommens) kunne dansk-amerikanske Charlotte Jorst søndag kalde sig amerikansk mester ved de nationale mesterskaber i USA. Hun havde også vundet de to første afdelinger på den 15-årige KWPN-hingst, som hun har købt i Danmark.

Se resultatlisten

- Jeg havde den bedste tur på skønne Nintendo i dag. Han var fuld af energi på trods af den udmattende hede. Nu er jeg amerikansk mester. Jeg kan næsten ikke tro det! Det har været sådan en lang rejse fra først ikke at kunne kvalificere sig og så til i dag, skriver Charlotte Jorst på Facebook, hvor hun også har delt denne video fra det afgørende kür-ridt: 

Nyheden fortsætter efter annoncen

DV-heste til tops
Som tidligere beskrevet på Ridehesten.com har to Dansk Varmblodsheste også gjort flot figur ved mesterskabet på lilletursniveau, og de holdt også niveauet i søndagens kür. For Katholt's Bossco e. Blue Hors Don Schufro/Michellino (opdr. Finn Kristensen) blev det til en sejr i FEI Grand Prix Freestyle (Brentina Cup) Test med 74.075% med dens amerikanske ejer, Codi Harrison.
Den i dag 11-årige hingst blev tilbage i 2010 solgt på forårsauktionen i Herning fra sine opdrættere Anette og Finn Kristensen til Blue Hors. Den deltog ved UVM i Verden og blev efterfølgende solgt som 8-års til Codi Harrison i USA.

Præstegårdens Quatero e. Quaterback/Rohdiamond (opdr. Inger Recht) har vundet først Prix St. Georges og Intermediaire I med Heather Blitz i sadlen. Og søndag sluttede DV-hesten og dens ejer med en andenplads i kür efter et ridt bedømt til 74.045%.

Se start- og resultatlisterne.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen