Kaj Björkman er gået bort

29-10-2008 11:19

Britt Carlsen

Kaj Björkman, ejer af Stutteri Siersbæklund ved Ringkøbing og grundlægger af internet salgsdatabasen www.horse.dk er død efter længere tids sygdom
Copyright Ridehesten.com
Kaj Björkman.

Dansk ridesport og avl har mistet en visionær igangsætter. Kaj Björkman, der oprindelig er uddannet revisor, lavede for år tilbage et fagligt kursskifte og tog en uddannelse som instruktør i voksenpædagogik. Han og hustruen Gunilla har gennem årene udviklet Stutteri Siersbæklund til at være et fremsynet døgncenter for bl.a. rideterapi, hvor heste, ridning og den smukke natur også har indgået i behandlingen og støtten til en lang række unge med psykiske problemer. Kaj Björkman var også med, da mulighederne begyndte at vise sig på internettet. Med salgsdatabasen www.horse.dk er der skabt bro mellem købere og sælgere ikke alene herhjemme, men i høj grad også i udlandet. Kaj Björkmans visioner, hans viden og engagement vil bliv savnet. Kaj Björkman døde torsdag den 23. oktober, og skal begraves lørdag den 1. november. Vores tanker går til Kajs nærmeste familie. Æret være hans minde.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen