Kalder alle talentfulde springere

02-08-2023 18:12

Charlotte Kusk Berwald

Med en målsætning om at Danmark skal blive blandt verdens bedste nationer i springning, søsatte man projektet DRF SpringDanmark Talent og nu kan nye talenter søge om optagelse i programmet

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Sørensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

DRF SpringDanmark Talent henvender sig til alle talentfulde springryttere, der er i alderen 12-17 år. Pony- og juniorekvipagerne skal være på MB-niveau og childrenekvipagerne på LB-niveau. Rytteren skal som minimum have en, men meget gerne to eller flere, heste eller ponyer på dette niveau til rådighed. 

Med talentprogrammet håber man at kunne skabe en tydligere rød tråd for talenterne, der ønsker at nå til tops i sporten og med tiden blive en del af bruttotrupperne, samt generelt at øge niveauet blandt de unge, danske springryttere.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det forventes at de optagede ryttere besidder en høj arbejdsmoral, stort engagement samt arbejder flittigt og dedikeret. Danmark er delt op i fire områder, som består af Talent Nord, Talent Midt, Talent Syd (her er Fyn også med) samt Talent Øst. Hvert område kan have op til 24 talenter tilknyttet. Der er to årlige samlinger, hvor undervisningen varetages af en ekstern underviser eller en fra landstrænerteamet. Det bestræbes at niveauet er fagligt højt.

Du kan læse mere om DRF SpringDanmark Talent her og her kan du også se hvordan du søger om at blive optaget.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen