Kan Coca-Cola Light kurere kolik?

11-11-2020 19:00

Merete Haahr

Rygter og vandrehistorier om en kur for kolik spredes som en steppebrand i hesteverdenen via de sociale medier. En af de seneste historier, der har fået vind i sejlene, lyder på, at man kan helbrede en hest for kolik, ved at give den Coca-Cola Light

Copyright Ridehesten.com
I et opslag på sociale medier forlød det at Coca cola light kunne helbrede kolik, men det viser sig at der er mere til historien end man lige tror. Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dr. Oliver Liyou, som er dyrlæge og direktør på klinikken Equine Veterinary and Dental Services i New South Wales i Australien havde skrevet et opslag, hvor han gav Coca-Cola Light til en hest, der led af forstoppelse. Efterfølgende opdagede han, hvor hurtigt rygter kan spredes, når et opslag går viralt.

Gæringskolik og forstoppelse
Gæringskolik i tarmene er forårsaget af dårlig bevægelse i tarmsystemet. Det gør at tarmindholdet ikke føres videre, hvorefter det hurtigt nedbrydes og danner syre. Tarmbakterierne dør på grund af det ændrede surhedsindhold og danner tarmgas, som ophobes i tarmene og fører til en voldsom udspiling af tarmen, hvilket giver hesten kraftige koliksmerter. Det kan også fører til en ophobning af organisk materiale, som dannes i maven og blokerer eller langsommeliggør passagen fra maven til tarmene.

Det kan føre til irritation ved den beskyttende membran i mavesækken. Som resultat kan en hest med forstoppelse lide af vægttab og udvise tegn som ligner mavesår, blandt andet nedsat appetit, mavesmerter, lav præstation, mat pels og adfærds forandringer.

Dr. Liyous patient var en 8 år gammel hest med tegn på kedelig pels, og dårlig kondition. Grundet en mistanke om mavesår udførte han en endoskopi, som består af et fiberoptisk kamera, der førers ned i mavesækken gennem hestens næsepassage og hals. Som en del af proceduren må hesten ikke fodres 18 timer forinden, for at se om der er mavesår.

Coca-Cola Light kan hjælpe i nogle tilfælde
Dr. Liyou fandt ingen tegn på mavesår hos hesten, men fandt i stedet en klump på størrelse med en fodbold.På baggrund af anbefalinger fra andre praktiserende dyrlæger og et videnskabeligt forskningsprojekt som havde behandlet lignende sager, valgte han at bruge cola light til at opløse massen. Først blev to liter cola givet gennem en næseslange direkte ned i maven. Derefter blev patienten undersøgt med endoskop to timer senere.

Da massen stadig var til stedet gav dyrlægen hesten yderligere tre liter cola, derefter fandt dyrlægen at massen var opløst til en blød suppelignende blanding i maven. Herefter gav dyrlægen hesten 8 liter elektrolytter for at få materialet til at blive endnu mere opblødt. Hesten fik kun vand natten over og næste morgen var forstoppelsen i maven fuldstændig væk.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Behandling med Coca cola light er ikke almindelig
Få dyrlæger eller studier beskriver behandling med Coca-Cola Light, og brugen af cola light er ikke en behandling man normalt bruger, og der findes sjældent nogle studier som viser, at det hjælper.

Der har dog været et studie som beskriver en vellykket behandling af forstoppelse forårsaget af foderrester i maven forklarer Dr. Alison Stewart, som er specialist i fordøjelses- og maveproblemer hos heste på Queensland universitetet i Australien. Hun havde en patient, der viste sig at have en forstoppelse som fyldte 80% af maven. De gav den 700ml cola, og efter fem dage var massen halveret. De gav den yderligere to dåser cola og efter syv dage var forstoppelsen ikke længere synlig.

Dr. Liyou advarer dog at det er ikke i alle tilfælde at behandling med cola light virker. Han har selv haft en andet tilfælde, hvor hesten desværre havde lidt for længe, og maven var så udspilet og svag at den ikke længere kunne tømme indholdet.

Copyright Ridehesten.com
Det er vigtigt med en korrekt diagnose, førend man iværksætter en behandling for kolik, fortoppelse eller mavesår. Her kan endoskopi af mavesække være et uvurderligt redskab. Foto: Shutterstock

Coca-Cola Light hjælper ikke alle tilfælde af kolik
Selvom hans opslag på Facebook er blevet vist 1,5 millioner gange og har fået 6500 likes, så er pointen at forklare, at det kan hjælpe heste med mavesår, og ikke at forbedre salget af Coca-Cola Light. Han vil gerne pointere at endoskopi er absolut nødvendigt for at kunne diagnosticere forstoppelse og maveproblemer hos heste og for at evaluere effekten af behandlingen.

Han er også bekymret over at mange hesteejere bruger tusindvis af kroner på mavesårs medicin, når problemet skyldes noget helt andet, som f.eks. forstoppelse, hvor mavesårs medicin har absolut ingen virkning. Vi kan ikke behandle en kolik hest, uden en præcis diagnose, uanset om det er cola light eller en anden behandling, forklarer han.

Han er bange for at hesteejere giver deres kolikheste cola light, så snart de udviser symptomer der kan ligne forstoppelse. Coca-Cola Light kan hjælpe i nogle tilfælde, men det er desværre ikke alle patienter det kan helbrede, forsætter Dr. Liyou. Ikke alle former for forstoppelse kan opløses, og andre former for kolik kan ikke afhjælpes med Coca-Cola Light, slutter Dr. Liyou

Læs mere om behandlingen her

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen