Kasketterne i ridesportens skolegård?

28-10-2026 21:30

Georgia Timmermann

Del 3: Hvem underviser, hvem styrer uddannelserne – og hvem er censor på eksamenerne? Vi har kigget nærmere på KUSTOS, DRF og DRIF og fulgt sporene til personerne bag navnene. For når kasketterne skal fordeles, er det så altid lige nemt at gennemskue, hvem der har hvilken på

Copyright Ridehesten.com
Allan Blomgren, Bo K. Møller, Vicky Nortvig og Johnny Hansen ses ofte ved dommerbordet til Dansk Varmblod. Både Allan, Bo og Johnny har også været censorer på berideruddannelse. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det kan kræve tid at finde rundt på organisationernes hjemmesider og få overblik over, hvem der har hvilke opgaver. Hvem underviser på KUSTOS Rideakademi? Hvem har ansvaret for rideinstruktør- og berideruddannelsen? Og hvem sidder i styregruppen, der arbejder med uddannelsens udvikling?

Denne tredje og sidste artikel samler oplysningerne om underviserne, de uddannelsesansvarlige, styregruppens medlemmer og de fagpersoner, der medvirker ved eksamenerne.

1. KUSTOS Rideakademi – ledelse

Toni Hessner – forstander.

Niels-Jørgen Johansen – medstifter af KUSTOS Rideakademi.

Kilder: KUSTOS Rideakademi, Indholdsplan 2025/2026, og Vilhelmsborg Fri Fagskoles personaleside.

Copyright Ridehesten.com
Toni Hessner – forstander på Vilhelmsborg Fri Fagskole (KUSTOS Rideakademi). Foto: Ridehesten.com

2. KUSTOS – ridefaglige undervisere

Ifølge KUSTOS Rideakademis Indholdsplan 2025/2026 omfatter undervisergruppen følgende personer og fagområder:

Johnny Hansen – eksamineret berider med undervisning i springning og rideteori.

Mette Svare Ehlers – eksamineret berider med undervisning i dressur og rideteori.

Rikke Schöllhammer Wolff – berideruddannet fra Hólar med undervisning i islandsheste og rideteori.

Maria Flarup Eggertsen – underviser i dansk og tysk samt vejleder og prøveansvarlig.

Kilde: KUSTOS Rideakademi, Indholdsplan 2025/2026.

Fakta
KUSTOS Rideakademi- Vilhelmsborg Fri Fagskole
  • Skoleform: Selvejende fri fagskole, oprettet 3. maj 2022.
  • Undervisning: Hestefaglig undervisning, 10. klasse og forberedelse til videre uddannelse og arbejde.
  • Statustilskud: Frie fagskoler kan modtage statstilskud
  • Uddannelsesstatus: Skolens status som fri fagskole betyder ikke automatisk, at rideinstruktør- eller berideruddannelsen er en statsanerkendt erhvervsuddannelse.
  • Rideinstruktør- og berideruddannelsen: Et særskilt uddannelsesforløb med tilknytning til Dansk Ride Forbund (DRF) og Dansk Ride-Instruktør Forening (DRIF).
Fold up
Copyright Ridehesten.com
Eksamineret berider Mette Svare Ehlers. Mette er underviser i i dressur og rideteori pĂĄ Kustos Rideakademi. Foto: Ridehesten.com/ Britt Carlsen

3. Styregruppen for rideinstruktør- og berideruddannelsen

Styregruppen arbejder med uddannelsens overordnede rammer og udvikling. Den består af repræsentanter fra Dansk Ride Forbund (DRF) og Dansk Ride-Instruktør Forening (DRIF).

Agnete Berner – formand for styregruppen og DRF-repræsentant.

Sønke Iwersen – DRF-repræsentant.

Johnny Hansen – DRIF-repræsentant.

Allan Blomgreen – DRIF-repræsentant.

Kilder: Dansk Ride Forbund, Styregruppen for berideruddannelsen.

Copyright Ridehesten.com
Agnete Berner - næstformand Dansk Rideforbund og DRF-repræsentant i styregruppen for berideruddannelsen. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen

4. Censorer og fagpersoner ved berideruddannelsens eksamener
Eksamen i 2024

Ved beridereksamen i juni 2024 indgik flere fagpersoner i bedømmelsen og afviklingen af eksamenerne.

Rune Willum – censor.

Bo K. Møller – censor.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Anne-Mette Binder – dommer.

Allan Blomgreen – dommer.

Kim Andersen – dommer.

Nikolaj Kowalski – eksamensansvarlig.

Kilde: Ridehesten.com, Fire nyuddannede beridere, 13. juni 2024.

Copyright Ridehesten.com
Berider Johnny Hansen er formand for og i styregrupopen for DRIF, underviser pĂĄ Kustos Rideakdemi samt medlem af avlsledelsen, faglig talsmand for springkommissionen og medlem af Herningudvalget i Dansk varmblod. Foto: Ridehesten.com

Ved eksamenerne i 2023 blev følgende personer omtalt som censorer:

Anne-Mette Binder – censor.

Bo K. Møller – censor.

Niels Hegstrup – censor.

Kilde: Dansk Ride Forbund, 11 nye beridere, rideinstruktører og ridelærere, 14. juni 2023.

Copyright Ridehesten.com
Rune Willum da han vandt holdguld ved DM i 2009. Rune har været censor på berideruddannelsen i blandt andet 2024. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen

5. Hvordan er uddannelsen organiseret?

Rideinstruktør- og berideruddannelsen er forankret i samarbejdet mellem Dansk Ride Forbund og Dansk Ride-Instruktør Forening.

KUSTOS Rideakademi tilbyder hestefaglig undervisning og forberedelse til den videre uddannelsesvej. Rideinstruktør- og berideruddannelsen har derimod sin egen struktur, sine adgangskrav og sine godkendte læresteder.

Styregruppen har ansvar for uddannelsens overordnede rammer og udvikling, herunder arbejdet med uddannelsens indhold og læresteder.

Kilder: Dansk Ride Forbund, Uddannelsesstruktur. Dansk Ride Forbund, Styregruppen for berideruddannelsen.

DRIF's officielle uddannelsesinformation. KUSTOS Rideakademi, Indholdsplan 2025/2026.

Copyright Ridehesten.com
Bo K. Møller – elitesportschef og landstræner i springning, medlem af Dansk Varmblods avlsledelse og springkommission, ansvarlig for UVM-udtagelse i springning samt har været censor ved beridereksamener. Foto: Ridehesten.com

6. Flere funktioner i dansk ridesport

På tværs af de tre artikler går især tre personer igen i flere faglige og organisatoriske sammenhænge. Her er et samlet overblik over nogle af deres funktioner.

Artikel 1 

Artikel 2 

Copyright Ridehesten.com
Allan Blomgren har været i avlsledelsen siden 2022, hvor han startede som aspirant i 2 år, Bo K. Møller siden 2017, Johnny Hansen en del af avlsledelse i DV siden 2010, og Vicky Nortvig siden 2017. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsøe

Mange kasketter – ét fælles ansvar for ridesportens fremtid

Avl, sport og uddannelse hænger tæt sammen. Fra bedømmelsen af føl og ungheste til udtagelsen af landshold og uddannelsen af fremtidens ryttere følger et ansvar. Når de samme fagfolk går igen på flere poster, er objektivitet og troværdighed afgørende. Bedømmelser og beslutninger skal kunne forklares fagligt – for det handler om hestene, avlerne, rytterne og ridesportens fremtid.

Ridehesten har med denne artikelserie samlet navne, funktioner og ansvarsområder for at give læserne et bedre overblik over personerne bag dansk ridesport.

Men det er ude på stutterierne, på ridebanerne og i undervisningen, at fagligheden bliver omsat til praksis. Her skal der være plads til spørgsmål og en åben, respektfuld dialog, hvor udøverne deler deres oplevelser, og de ansvarlige forklarer deres faglige vurderinger.

Ridehesten kan samle fakta og skabe overblik – men magien opstår ude i marken, hvor engagementet, dialogen og kærligheden til hestene skal være med til at sikre ridesportens fremtid.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen