Kasper H. Hansen dagens suveræne vinder

05-04-2010 17:15

Martha Bettina Jensen

Dagens sidste klasse til Danish Derby´s CSI* blev vundet af Kasper H. Hansen, som også vandt dagens anden klasse Medium Round Accumulator with Joker springning

Danish Derby´s sidste klasse i dag Grand Prix springning blev vundet af 17-årige Kasper H. Hansen på hesten Silver, de red et hurtigt og fejlfrit ridt med 0 fejl i tiden 36, 67 sek og blev vinder af klassen foran Kristian Skovrider på Sharp, som sluttede klassen med 0 fejl i tiden 38, 62 sek. Lone Kroman fik igen en placering med hesten Zahr Alfarvad Z, da hun sluttede dagens klasse som nr. 3 med 0 fejl i tiden 38,67. Dagens Medium Round, der blev afviklet som en Accumulator with Joker springning havde også Kasper H. Hansen som vinder, denne her gang på det sorte lyn Eskador -Star, de vandt klassen i tiden 49,42 sek. På andenpladsen kom irske Shane Carey på Twister W i tiden 49, 75 sek. Tina Lund opnåede en tredjeplads på Amaretto i tiden 49,78 og en fjerdeplads på Winny The Blue D´ve i tiden 51,40 sek. Se alle resultaterne fra Danish Derby CSI* påskestævne på linket til højre.

Se billederne fra stævnet her på siden i morgen, tirsdag.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner