Annika Knudsen Lorentsen
En hel del danske ryttere er i denne uge til start ved det internationale stævne i Oliva, Spanien, og en af dem er Kasper H. Hansen, der i fredags opnåede en topresultat.
Her var han til start med den 12-årige Katrinelund Satisfaction e. Sandro's Adel/Crelido (opdr. Ib Kirk) i den 150 cm høje Grand Prix-kvalifikation, som var pointgivende til verdensranglisten. Klassen blev afviklet efter metode A, hvilket betyder, at man rider en runde hvor tiden er afgørende for hvem der tager sejren blandt de ryttere med færrest fejl.
Kasper leverede en flot fejlfri runde som en ud af 20 ekvipager blandt de i alt 55 ekvipager til start i klassen, og dermed var tiden meget afgørende. Den bedste tid blev leveret af netop danske Kasper H. Hansen i sadlen på Dansk Varmblodshesten, og dermed var sejren i hus for den danske ekvipage.
Dermed er de også sikkert kvalificeret til Grand Prix-klassen, som afholdes senere i dag. Her kommer der 47 ekvipager til start, og Kasper og Katrinelund Satisfaction har startnummer tre. Konkurrencen er programsat til at starte kl. 13.30, og foruden Kasper kommer danske Emil Hallundbæk, Theodor Linde, Christoffer Lindenberg og Caroline Rehoff Pedersen også til start.