Keanu Reeves til hest igennem New Yorks gader

27-07-2018 09:51

Keanu Reeves iklædt jakke og slips, ridende på en ædel sort hingst, på vild flugt med en hæsblæsende motorcyklist lige i hælende. Det syn mødte en, hvis man tilfældigvis var  i Brooklyn, New York, en tidlig morgen den 15. juli

Copyright Ridehesten.com
Fra et af de mange tweets.

Keanu Reeves, også kendt fra filmen ”The Matrix”, var sammen med sin dobbeltgænger stuntman, i gang med optagelserne til sin nye film John Wicks: Parabellum, hvor han spiller den barske John Wicks.  Trofaste fans fik et lille klip af optagelserne som kan ses her:

Det er nu hesten der stjæler billedet. Hvor rytteren ser noget ængstelig og forjaget ud, er hesten helt anderledes vågen og opmærksom. Den ser elegant ud med hvide gamacher og triumferende dækken, klar til lidt af hvert, en drøm af en hest. Det er ikke underligt at Keanu Reeves så ud til at nyde optagelserne til disse scener.

Keanu Reeves udførte størstedelen af scenerne selv, dog sikret godt til at udføre de farlige stunts, med sikkerhedsvest og stålwire, der var hægtet solidt fast på nogle overliggende jernbaneskinner.  Det er nok ikke et trick man selv skal efterligne hjemme på sin egen hest.

Keanu Reves er ellers kendt for at være en rimelig habil rytter, og han så ud til at befinde sig særdeles godt på ryggen af hesten. Han smilede og klappede den kærligt, ind imellem de vilde flugt scener på hesteryg. 

Det er ikke første gang at Keanu Reeves har brillleret  udi ridningens svære kunst. Helt tilbage i 1985, fra før han blev kendt og berømt, var han vært på et TV show omkring en rideskole i Ontario.  Her fik han rideundervisning fra en ganske ung ridelærer og det ser ud til at lidt af det han lærte dengang, har holdt ved indtil nu.  Hvem kunne have gættet at spørgsmål som ”Taler du nogensinde med din hest?”, og en ridetur på heste Miss Vicky, skulle føre til dette hårdtgående ridt i New York?

Filmen John Wick: Parabellum får premiere til Maj 2019.

Kilde:  Movie Fone.

 

 

 

 

 

 

Læs også

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen