Kolik årsag til ændringer på det franske hold

06-08-2021 11:25

Annika Knudsen Lorentsen

Den franske OL-rytter Nicolas Delmotte har trukket sig selv og hesten Urvoso du Roch fra holdkonkurrecen, da vallakken i går fik et koliktilfælde. Det betyder, at Quel Filou, som tidligere har været redet af danske Lars Bak Andersen, alligevel bliver en del af holdkonkurrencen med sin franske rytter Mathieu Billot

Copyright Ridehesten.com
Nicolas Delmotte og Urvoso du Roch i den individuelle konkurrence. Foto: Hippo Foto - Dirk Caremans
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det var egentligt blevet besluttet, at den franske reserve Simon Delestre, skulle tage overfor Mathieu Billot, som har redet individuelt, inden holdkonkurrencen, der starter i dag. 

I mellemtiden har franske Nicolas Delmottes hest Urvoso du Roch haft et koliktilfælde, der betyder, at Nicolas ikke havde andet valg end at trække sig fra holdet. Det betyder, at Mathieu Billot alligevel skal ride for det franske hold, og det skal han sammen med Penelope Leprevost, som også red individuelt og Simon Delestre, som er blevet skiftet ind inden holdkonkurrencen. Mathieu Billot rider på Quel Filou, som tidligere har haft stor succes under danske, Lars Bak Andersen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det franske rideforbund udtaler følgende:

– Om aftenen, den 5. august, fik Nicolas Delmottes hest Urvoso du Roch et koliktilfælde. Han blev tilset af den franske holddyrlæge, og den 13-årige hest har det godt. Han slapper af og er under behandling. For at beskytte hestens helbred, har det franske team, Nicolas Delmotte og Marie-Claudine Morlion, ejer af hesten, intet andet valg end at trække ham fra konkurrence. 

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen