Kom og få en lærrig dag med Ung i DV

23-04-2019 18:22
Avl

Lørdag den 4. maj afholder Ung i Dansk Varmblod en træningsamling, hvor der er fokus på eksteriørbedømmelse, mønstring og teori. Samlingen bliver afholdt på Blue Hors, hvor alle kan deltage

Copyright Ridehesten.com

Trænings samlingen har denne gang fokus på eksteriørbedømmelse, mønstring og teori med primær fokus på avl og reproduktion. Alle kan deltage, både øvede og uøvede og små og store. Der forsøges at tilpasse træningen til de enkelte så alle kan være med og lære mere om hestene.

Mangeårig DV-dommer Laura Juul vil tage deltagerne med i teorien bag bedømmelsen, hvorefter alle får lov at prøve det af i praksis når der kigges på forskellige heste, og prøver at bedømme dem med karakterer - der er altid plads til spørgsmål og debat og alle kan være med.

Efterfølgende vil Blue Hors' avlsleder, Martin Klavsen holde et spændende oplæg om avl og reproduktion, som også er noget af det som indgår i teorien til konkurrencerne.

Slutteligt øves der på at mønstre heste på trekants banen, hvor der er rig mulighed for at udveksle tips og gode fif til den bedst mulige fremvisning af såvel hest som mønstre.

Se mere om pris og tilmelding HER

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen