Kongsvad vandt B-finalen

17-09-2022 16:38

Annika Knudsen Lorentsen

I dag har der været B-finale ved Agria DRF Mesterskabet for ponyhold i springning, som afholdes hos Riders Cup. Det blev Kongsvad Rideklub Thorsager der tog sejren

Copyright Ridehesten.com
Wilma Walentin Pedersen med Sparkling Destiny (gbr). Foto: Ridehesten.com/Rikke Hald Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Som det eneste ud af tre hold lykkedes det i dag Kongsvad Rideklub Thorsager at ride fejlfrit i B-finalen, og det blev dermed dem der tog sejren. 

På holdet red Sophia Hvilshøj Andersen med Newcomer, Wilma Walentin Pedersen med Sparkling Destiny (gbr), Laura Bache med Colemanstown Lady og Emily Filippa Windtberg med Coko Channel D'Othon. Alle fire ekvipager kom fejlfrit igennem banen, og det var dermed en sikker sejr. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I morgen rides A-finalen, og det er her, at de tre medaljer i årets holdmesterskab for pony skal afholdes. 

Start- og resultatlister.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen