Konstantin sluttede flot i Kronenberg

12-04-2026 14:19

Annika Knudsen Lorentsen

I denne uge har flere danskere været til internationalt stævne i hollandske Kronenberg, og en af dem er Konstantin Deeken Künnemann, der sluttede stævnet med to placeringer i går

Copyright Ridehesten.com
Konstantin Deeken Künnemann med Kandahar. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

En håndfuld danske springryttere har i denne uge været til stævne på Peelbergen Equestrian Center i Kronenberg, Holland, og her er det blevet til flere gode danske resultater. 

En af dem var Konstantin Deeken Künnemann, der havde medbragt femte heste til det hollandske. En af dem var den 6-årige Fire G.U.L. e. Favorit Ask/Bøgelys Camaro (opdr. Lise og Jesper Grønbjerg Uhre Larsen), som han blev placeret med i to ud af tre starter. Onsdag blev de nr. 9 i den 120 cm høje Youngster Tour, hvor også Astrid Lund Wisholm med Kastanjelund's Rainbow e. Rockland/Corland (opdr. Ole Krogh Jensen) blev placeret som nr. 7. I går lørdag blev Konstantin og Fire G.U.L. placeret som nr. 7 i 125 cm finalen for 6-års.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I går blev Konstantin ligeledes placeret i den 145 cm høje Medium Tour-finale. Det gjorde han i sadlen på den 11-årige Kandahar e. Kannan/Calido, som han red fejlfrit med i hovedrunden og fik et enkelt nedslag med i omspringningen. Ekvipagen sluttede på en flot 10. plads ud af 70 ekvipager til start.

I går blev det også til en dansk top-3 placering. Det gjorde det for Lærke Olesen med Bombay 36 e. Casall/Quidam de Revel i en 135 cm-klasse, som var den 1-stjernede finale. 

Alle resultater fra stævnet. 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen