KWPN-hingstekåring med danske indslag

05-01-2015 09:34
Avl

Når det hollandske varmblodsforbund KWPN slår dørene op til årets hingstekåring den 4.-7. februar i ’s-Hertogenbosch, bliver det med danske indslag i hingstekollektionen

Copyright Ridehesten.com
Fløjhingsten Brilliant fra Priess Stutteri.

Blandt de unge hingstekandidater er DV-hesten Zilas Guldbjerg e. Blue Hors Zack/ De Niro (opdr. Henning Stuhr Petersen) samt to hollandske unghingste med danske fædre; nemlig Hambo Dea e. Dancing Hit/ Amethist og Harrod e. UNO Don Diego/ Houston.

Endvidere er der afkom efter både Blue Hors Don Schufro og Blue Hors Romanov, lige som der i kollektionen er en danskejet fløjhingst; nemlig Brilliant e. Bretton Woods/ Diamond Hit, der ejes af Stutteri Priess og Van Uytert. Hingsten var i november måned fløjhingst ved hingstekåringen i Mecklenburg.

Vi har ikke spottet nogle danske relationer blandt de springbetonede hingste, men resultatet af forbesigtigelserne kan ses HER

 

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner