Ladefoged flere gange bedst i Norge

04-06-2023 09:14

Annika Knudsen Lorentsen

Kamilla Ladefoged Rasmussen har redet sig til to sejre i 145 cm-klasser ved det internationale stævne i norske Drammen

Copyright Ridehesten.com
Kamilla og Chico Z. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mange danske ryttere er i denne uge til start ved det internationale stævne i Drammen, Norge, og Kamilla Ladefoged Rasmussen har haft stor succes, hvor hun har sikret sig mange flotte placeringer. 

Det er blandt andet blev til to sejre, senest i går i den 145 cm-høje Gjelsten Holding CSIO3* Championat. Her red hun fejlfrit i både hovedrunde og omspringning, og med den hurtigste tid sikrede hun sig sejren og de godt 75.000 norske kroner. Det gjorde hun i sadlen på Chico Z e. Clinton/Quantum. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I fredags red Kamilla sig også til tops i den 145 cm-klasse. Her var det med My Boy 26 e. Mylord Carthago*HN/ Sandro Boy, som hun ligeledes red fejlfrit med i både hovedrunde og omspringning. 

I dag er der blandt andet 155 cm Grand Prix på programmet i Drammen, hvor Kamilla kommer til start med Colina 70. Flere andre danske ryttere kommer ligeledes til start. Det drejer sig om Rikke Andersen, Tina Lund, Emil Hallundbæk, Benedikte Rie Truelsen og Lars N. Pedersen.

Start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner