Lars Bak til World Cup i Verona

06-11-2023 06:25

Annika Knudsen Lorentsen

I denne uge skal Lars Bak Andersen ride World Cup-kvalifikation i italienske Verona. Med sig bringer han tre heste til den 5-stjernede konkurrence

Copyright Ridehesten.com
Lars Bak Andersen med Ethene. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

World Cup-sæsonen 2023/2024 er i fuld gang, og ved alle kvalifikationer i den vesteuropæiske liga har der været danskere til start. Sæsonen startede i norske Oslo, hvor både Andreas Schou, Caroline Rehoff Pedersen og Lars Bak Andersen var til start ved World Cup-stævnet. 

Herefter fortsatte World Cup-turneringen til finske Helsinki, hvor det var Caroline Rehoff Pedersen og Lars Bak Andersen der repræsenterede de danske farver. I sidste uge gik turen til franske Lyon, hvor Caroline Rehoff Pedersen var eneste dansker til start i de 5-stjernede konkurrencer. 

Copyright Ridehesten.com
Lars Bak Andersen med Ethene. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I denne uge kommer turen til italienske Verona, og her er der igen en dansk rytter tilmeldt. Her er det Lars Bak Andersen, som dermed er klar til at ride sin tredje World Cup-kvalifikation i sæsonen. 

Med sig bringer han tre heste. Det drejer sig om Baloucan e. Baloubet du Rouet/ Cancara, Catelly e.Catalido/ Ephebe for Ever og Ethene e. San Patrignano Corrado/ Cayado 3.

Følg stævnet i Verona. 

Kristine Ulsø Olsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen