Linnea Ericsson bedste dansker i Nations Cup

18-05-2010 14:05

Maja Golles

Linnea Ericsson blev med en fejlfri runde bedste dansker i Nations Cup ved det 3-stjernede CSIO-stævne Linzer Pferdefestival i Linz i Østrig den 13. – 16. maj 2010
Copyright Ridehesten.com
Linnea Ericsson blev med en fejlfri runde bedste dansker i Nations Cup i Linz i weekenden. (Foto: Ridehesten.com)

Med samlet 20 fejl blev det, som tidligere skrevet her på Ridehesten.com, ikke til dansk placering i holdkonkurrencen den 14. maj ved det 3-stjernede CSIO-stævne Linzer Pferdefestival i Linz i Østrig. Linnea Ericsson på Pero-Z Hillock leverede bedste danske præstation med en fejlfri 1. runde, mens Tina Lund og Zamiro fik 8 fejl. Christian Schou på Coronada endte med 12 fejl, mens Andreas Schou og Chicago blev diskvalificeret på vandgraven. Med samlet 20 fejl gik det danske hold ikke videre til 2. runde. Tina Lund og Zamiro blev bedste danske ekvipage i Grand Prix’en ved Linzer Pferdefestival den 16. maj. Tina Lund og Zamiro leverede en runde med 4 fejl i tiden 72,12 sekunder, hvilket rakte til en 11. plads og en præmie på 250 euro. Linnea Ericsson og Pero-Z Hillock var også i aktion i Grand Prix’en, hvor det blev til en 33. plads med 8 fejl i tiden 76,35 sekunder. Kilde: Dansk Ride Forbund

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen