LIVE: UVM i dressur
19:00 Guld til Faustino G. og sølv til Dizzy ved UVM for 6-års!
Thomas Bach Jensen
Det er stort for Danmark at komme til finalen med alle fire heste og tilmed placeret som nr. 1, 2, 6 og 9 i kvalifikationen! Intet er dog sikkert, og alt kan ske i en UVM-finale. Hvert år er der nogle, der præsterer deres allerbedste i finalen, og andre der ikke når så højt op i placeringerne som i kvalifikationen. Vi har prøvet det mange gange før, og som mange vil huske, så vandt guldmedaljehoppen Valerie B. kvalifikationen både som 5- og som 6-års for begge år at sluttede lige udenfor medaljepodiet i finalen. I år har vi en finalefelt for 6-års heste, hvor de danske har gode chancer, men der er også andre rigtig gode heste, som ikke helt nåede toppen i kvalifikationen, men som har masser af kvalitet og lige som vi også er "in it to win it"!
Kl. 19.07:
Faustino G og Betina Jæger Jensen tager guld med karaktererne:
9,7 for trav, 8,7 for skridt, 8,8 for galop og ridelighed, 9,5 for kapacitet.
Kl. 18.50:
Dizzy og Merita Hagren er gået i front med karaktererne:
8,5 for trav, 9,5 for skridt, 8,3, for galop, 8,8 for ridelighed og 9,0 kapacitet.
V-Power e. Viva Gold/ Fidertanz og Isabell Werth. Samlet 83,60%. Placeret som nr. 7.
Kl. 17.58:
Sidste års bronzemedaljevinder, fløjhingsten Straight Horse Leonardo e. Lord Europe/ De Niro, der er opdrættet og ejet af Straight Horse ApS, rides af Mette Sejbjerg Martinez, der i år er blevet mor. Hingsten er smuk som et glansbillede og giver et meget udtryksfuldt billede på banen. Dommer Danzberg udtalte:
En meget udtryksfuld hest. Travarbejdet startede med masser af energi og regelmæssighed, meget naturlig, og hesten tog vægten på bagbene i traverserne og krydsede flot over. I øgningerne blev hesten en smule vid bag og kunne have bagbenene under sig: 8,8 for trav. Skridten var afslappet og jordvindende, holdt takten, kunne have lidt mere skulderfrihed: 8,2 for skridt. Galoppen er meget energisk med fremadsøgning og god adskillelse af bagbenene, dejlig justerbar, det eneste i dag var stabiliteten af tempoet, det gav lidt anspændthed i changementerne, som vi måtte trække fra i galopkarakteren: 8,5. Udtryksfulde sidebevægelser, god balance og selvbæring i skridtpirouetterne, kun i changementerne så vi lidt spænding: 8,0 for ridelighed. Et rigtig godt fremtidsperspektiv: 8,5.
Samlet 84,00%. Placeret som nr. 5.
Kl. 17.26:
Igen i finalen var første danske hest på banen avlshingsten Atterupgaards Bernachi e. Bon Courage/ Caprimond, der opdrættet og ejet af Stutteri Atterupgaard og redet af Selina Solberg Vittinghus, og parret sluttede sidste år som nr. 10 i finalen. Det er en imponerende flot og utrolig udtryksfuld hingst, men den intense finaleatmosfære på stadion så ud til at udfordre hingsten, der i dag virker mere anspændt, og det gik udover særligt trav, skridt og ridelighed. Et helt igennem velredet finaleprogram med flotte højdepunkter og flotte overgange. Dommer Knut Danzberg udtalte:
– Der var absolut gode ting i traven, blandt andet sidebevægelserne til højre var gode, hvor hesten gik med et godt energisk flow og udtryk, men desværre så vi særligt i starten af travprogrammet blev der for meget forben og ikke støtte nok bagfra, så hesten mistede balancen allerede i første middeltrav, hvor vi i stedet for kunne ønske mere overtrædning. Traven er dejlig letfodet og med god skulderfrihed. Vi så desværre også et passage-agtigt øjeblik i traven: 7,8. Skridten var ikke helt symetrisk bagi, men aktiv og afslappet: 6,8. Galoppen var bedste gangart i dag, masser af power og naturlig fremadsøgning, tydelig adskillelse bagi, flot øgning og god evne til at tage vægt bagud: 8,4. Vi ville gerne se mere flow, hestene undslap lidt i begge skridtpirouetter, så de blev rigeligt store, i changementerne til venstre havde hesten ikke helt ryggen med og sparkede mod hjælpen i det sidste, og særligt pga. spændingerne i starten af programmet har vi for ridelighed givet 7,5. Hestens talent er meget større end den kapacitetskarakter, vi giver nu, men vi skal tage alt med fra dagens program, derfor 8,5.
Samlet 77,00%. Placeret som nr. 14.