Lone Bang over 80% i dramatisk afslutning (video)

18-10-2020 15:08

Dommerne måtte samles efter Lone Bang Larsens ridt for at beslutte, hvordan hendes afslutning skulle bedømmes - Bakkely's Onandt eksploderede da publikum begyndte at klappe i begejstring over et flot ridt

Copyright Ridehesten.com
Lone Bang Larsen. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lone Bang Larsens herlige Bakkely's Onandt e. Onassis (opdr. Preben Hald) har på vejen mod Grand Prix været lidt af en mundfuld at takle, for han har haft "store øjne" og af og til blevet bange og nervøs i konkurrence. Lone har  fået hestens nevesystem under kontrol og de seneste måneder har været en opadgående positiv spiral i træningen. Og det blev tydeligt for to uger siden, hvor parret vandt küren ved det internationale stævne i Hagen. 

I FEI World Cup küren på Vilhelmsborg kom de virkelig stærkt gennem deres smukke kür, og publikum sad som på nåle for at vise deres begejstring. Onandts helt stor styrke er flot piaffe og passage, så da Lone begyndte at gå ind i sin glansøvelse - en viftepiaffe, begyndte publikum at klappe. Onandt blev skræmt, løb baglæns og sprang op i luften. Lone fik kontrol over hesten og afsluttet sit ridt. Dommerne var hurtige til at gå sammen og aftale, hvordan afslutningen på Lones ridt skulle bedømmes. Og Lone nåede op over de magiske 80% med sin personlige rekord på 80,055%

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det er kun dejligt at publikum er med os!, understregede Lone efter sit ridt. Hør hende fortælle i web-tv klippet herunder. 

Følg klassens resultat HER
 

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen