Lövsta overtager hingstestationen på Flyinge

11-01-2022 15:16

Annika Knudsen Lorentsen

Avl

Det svenske stutteri Lövsta, som er hjemsted for OL-rytter Tinne Vilhelmson, har i tæt samarbejde med Flyinge AB overtaget hingstestationen på Flyinge Kungsgård fra Paul Schöckemöhle

Copyright Ridehesten.com
Foto: Pressefoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fra april 2022 etablerer Lövsta Stuteri en ny hingstestation på Flyinge Kungsgård i tæt samarbejde med Flyinge AB. Målet er at fremme avlsarbejdet og ridesporten i det sydlige Sverige, det understreger Lövsta Stuteri i en pressemeddelelse

Der har været avlsaktiviteter i flere hundrede år på Flyinge Kungsgård, og siden 2011 har hingstestationen været drevet af PS Flyinge & Partners, som var tyske Paul Schöckemöhles svenske filial. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Vi ser frem til at starte driften på det historiske Flyinge. Gennem vores tilstedeværelse her kan vi nå ud til flere kunder samtidig med, at vi sikrer opdrættet i det sydlige Sverige, da der lige nu er stor mangel på stationer. Det er noget, vi længe har længtes efter at kunne tilbyde hesteeejere i det sydlige Sverige, fortæller Malin Cohlin, som er hingstestationsleder for Lövsta Stuteri.

Foruden hingstestationen, vil samarbejdet betyde, at parterne kan tilbyde kompetenceløftende aktiviteter og uddannelse hos Flyinge. 

– Vi i Flyinge er selvfølgelig meget stolte over at kunne præsentere Lövsta Stuteri som vores nye partner i avl. Vi værdsætter især deres engagement i hestevelfærd, arbejdsmiljø og andre bæredygtighedsspørgsmål. Vi ser frem til et samarbejde i konstant udvikling her hos Flyinge, understreger administrerende direktør for Flyinge, Christina Rosell.

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen