Lukra var en stjerne

24-05-2015 12:27

Det var en glad og tilfreds Diana Kramer, der i går vandt CNC1* ved Søborggård Rideklubs landsstævne i military

Copyright Ridehesten.com
Diana Kramer på Lyngbjergbos Lukra. Foto: privat

Søborggård Rideklubs landsstævne i military bød lørdag på både D-, C- og B-klasser. De tre B-klasser var CNC1* - 2015 FEI military dressur, CNCP1* - 2014 FEI military dressur og CNC100 Hest.

CNC1* - 2015 FEI military dressur blev vundet af Diana Kramer på Lyngbjergbos Lukra e. Krake Ask/Lordship (opdr. Esben & Lone A. Olesen) med sammenlagt 49,8 strafpoint.

- Lukra var en stjerne, han er helt igennem en fantastisk hest, som jeg er sikker på, at jeg nok skal få nogle gode oplevelser med fremover... og det lader til, han synes det er mega sjovt samt har både hjertet og vilje, så jeg kan ikke være mere tilfreds. Stævnet var som sædvanlig super godt, og der var en super stemning, fortæller Diana Kramer til Ridehesten.com

Andenpladsen gik til Katrine Pørtner Karlsen på RDH-hoppen Fyrstinde Temptation S.G. e. Fürst A.P./Temple Wind xx (opdr. Tilde Moesgaard) med 56,8 strafpoint, tredjepladsen til svenske Anna Hassö på Ard Greyman Attyrory med 57,3 strafpoint, mens Niels Goldschmidt på Lasse indtog fjerdepladsen med 62,0 strafpoint.

Svenske Moa Nordfjäll på Dimmans Eros vandt CNCP1* - 2014 FEI military dressur med sammenlagt 51,7 strafpoint, efterfulgt af Jade Schlichting på Søborggårds Bastogne på andenpladsen med 53,2 strafpoint og Silla W. Claësson på Maggie Stensbæk på tredjepladsen med 56,2 strafpoint.

Den sidste klasse på B-niveau, CNC100, blev vundet af Jade Schlichting på Mini Cooper e. Aston/Heartbreaker (opdr. Sippekildegård) med 46,7 strafpoint. Felicia Nyløkke Gronemann på Lucky Limbo e. Lucky Light/Grundyman xx (Gb) (opdr. Mie Nielsen og Theo de Vos) blev nummer to med 48,0 strafpoint, mens Marie Juul på Guarionex kom ind på tredjepladsen i klassen med 51,8 strafpoint.

Se flere resultater HER.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen