Thomas Bach Jensen
Det er sød musik for de danske ører, når den ene DV-hest bliver rost mere end den anden, og når netop to heste fra det danske hold ligger i toppen i UVM-finalen – men der er endnu syv heste tilbage.
Det er den tyske dommer Christoph Hess, der kommenterer hvert enkelt finaleridt, og det gør han til UG. Han har en særligt evne til at få formidlet positiv såvel som negativ kritik i en ordentlig tone og til at underbygge kritikken med uddybende forklaringer om dommernes refleksioner og beslutninger, så det er forståeligt for enhver.
Danske Andreas Helgstrand er i en liga for sig, når det gælder UVM, og det har han særligt demonstreret i år, og Christoph Hess indledte kritikken af Andreas' ridt på Zhaplin e. Zonik/Stedinger (opdr. Bente Graasbøl & Ole Magnus Jensen) med at gøre det klart for publikum, hvor vanskelig rytteropgave det er, og hvor mesterligt den danske rytter hver gang løser det ved at have et så tillidsfuldt forhold til sine heste, at han kan tage chancer og bede dem om deres ypperste og med sin hårfine indføling undgå at gå bede dem om mere, end de kan kvittere for. Det var meget fin kritik, der blev øset over Andreas Helgstrand.
Den dejlige vallak, Zhaplin Langholt, der sidste år udgik af finalen ved at bide sig selv i læben, var i dag ganske afspændt og helt ideelt forberedt på opgaven. Skridt er ikke hans bedste gangart, men den er god og funktionel og indkasserede 8,3. Herudover lød karaktererne på 9,8 for den udtryksfulde trav, 9,5 for galoppen, der blev rost for sin op-ad-bakke-tendens, og 9,4 for ridelighed og endelig 9,7 for kapacitet, hvormed hestens enorme fremtidsperspektiv blev understreget. Zhaplin ejes af dansk/amerikanske Charlotte Jorst.
