Trine Askjær-Jørgensen
Fra og med januar 2026-udgaven bliver magasinet Ridehesten leveret af firmaet FK Distribution. Som udgangspunkt medfører det ikke den store ændring for dig som abonnent, uanset om det er direkte på magasinet gennem Mediehuset Wiegaarden, som udgiver bladet, eller gennem medlemskab af Dansk Varmblod eller Sportsrideklubben.
Bladet vil forsat blive leveret i en beskyttende folie, men der vil ikke være adresse på som tidligere.
Magasinet Ridehesten bliver af FK Distribution omdelt til rør eller brevkasse efter de gængse postregler i Danmark. Derfor skal du blot sikre dig, at din brevkasse overholder disse regler. Se mere nedenfor.
Skal bladet leveres i et rør, og har du ikke et sådant i forvejen, kontakter FK Distribution dig for opsætning.
Er dit blad ikke blevet leveret?
Som abonnent på magasinet Ridehesten eller som medlem af Dansk Varmblod eller Sportsrideklubben modtager du hver måned magasinet i postkassen.
Skulle du mod forventning ikke have modtaget dit magasin denne måned – eller en anden måned – kan du indsende en reklamation.
Det gør du ved at udfylde skemaet her.
Særligt hvis du bor i en landzone, skal du være opmærksom på brevkassens placering. Siden den 1. januar 2025 har det nemlig været et krav, at brevkasser ved landejendomme skal være opstillet ved indkørslen fra den offentlige vej eller private fællesvej.
Brevkasse skal placeres, så breve eller andet let kan afleveres i den. Afstanden mellem brevindkastets underkant og terræn, fortov eller vej skal være mindst 100 cm og højest 120 cm. Brevkassen skal være synlig og forsynet med tydeligt navneskilt.
Hvis brevkassen ikke står korrekt, er postvirksomhederne ikke forpligtet til at aflevere posten, og som ejer af en landejendom kan man desuden risikere en bøde for manglende efterlevelse af reglen.