Maria Claumarchs nye rideben virker (video)

27-01-2020 15:02

Maria Claumarch, der for et år siden mistede sit ben, viser nu på tv sit nye rideben frem. Indsamlingen til Marias ny ben skabte en stor landsdækkende historie, der var med til at sikre de sidste midler

Copyright Ridehesten.com

Det er en rigtig glad og bevæget Maria Claumarch, der får sin første gode ridetur efter et helt år uden at være i stand til at ride. Se med på TV2 Lorry, når hun første gang svinger sit nye rideben over hesten.

– Det er jo, som det var før i tiden, konstaterer hun stille, glad og lidt rørt på staldgangen efter sin ridetur.

I starten af december startede 42-årige Marias venner en indsamling og nåede på et par uger 80.000 kr., hvilket var godt og vel halvdelen af målet. Udover bl.a. Ridehesten.com dækkede også TV2 Lorry sagen, og historien om Maria Claumarch har fået Helgstrand Dressage til at stifte et legat, som har til formål at hjælpe ryttere som Maria, der kæmper for at nå deres mål.

I februarnummeret af magasinet Ridehesten, der snart er på vej ud til læserne, kan du netop læse Maria Claumarchs historie.

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen