Mellemrunde i øst for 4- og 7-års

25-09-2022 15:41

Trine Askjær-Jørgensen

Denne weekend er der mellemrunde i Pavo og DRF's championat for unge dressurheste to steder i landet, og her var 4- og 7-års hestene i eftermiddag til start på Heslegård Sportsrideklub ved afdelingen i øst

Nyheden fortsætter efter annoncen

I denne weekend er der mellemrunde i Pavo og Dansk Ride Forbunds championat for unge dressurheste, som afholdes to steder i landet, nemlig på Grindsted Rideklub i vest og Heslegård Sportsrideklub i øst.

Heslegård var der i dag 14 4-års heste til start i championatets mellemrunde for deres årgang.

Vinder af 4-års-klassen med 86,600 blev Anna Zibrandtsen med Remember Me DWB e. Blue Hors Don Olymbrio/ Sezuan (opdr. Lena og Rasmus Dalsgaard), idet hoppen fik 8,8 for trav, 8,6 for skridt, 8,6 for galop, 8,6 for ridelighed og 8,7 for kapacitet.

På andenpladsen kom Nadja Aaboe Sloth, der i går red sig til en førsteplads i mellemrunden for 6-års med den røde vallak Satchmo. Nadja og Bonita Gersdorf e. Foundation/ Leandro (opdr. Inger-Marie & Leif Andreasen) opnåede 8,5 for trav, 8,3 for skridt, 8,5 for galop, 8,6 for ridelighed og 8,5 for kapacitet, hvilket gav en samlet score på 84,800 og altså en andenplads i 4-års-klassen.

Tredjepladsen gik til Martin Holfelt med Beirholms Vitus Bering e. Vitalis/ Ampère (opdr. Kamma Beirholm), som fik 7,9 for trav, 8,7 for skridt, 8,6 for galop, 8,5 for ridelighed og 8,5 for kapacitet og dermed en samlet score på 84,400.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Vinderen af klassen, Anna Zibrandtsen, var ikke færdig med at tage placeringer for med Franklini DWB e. Franklin/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Mette Madsen) scorede hun 8,5 for trav, skridt, galop og kapacitet, mens det blev til 8,2 for ridelighed og et samlet resultat på 84,400 og en fjerdeplads.

Klassens resultat.

I mellemrunden af championatet for 7-års heste var der kun tre ekvipager til start, og vinderen af klassen blev Maria Falkner Hansen med Dollar Girl e. De Niro/ San Amour, som fik 8 for trav, 7,2 for skridt, 7,5 for galop, 7,9 for ridelighed og 8 for kapacitet, hvilket gav en samlet score på 73,857%.

Klassens resultat.

Stævnets start- og resultatlister.

Charlotte Kusk Berwald

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Charlotte Kusk Berwald