Milepæl i kampen mod "soring" af Tennessee-heste

30-05-2019 14:04

Camilla Tiefensee Schrøder

Amerikanske dyrevelfærdsorganisationer har i årevis kæmpet for at få indført et totalt forbud mod de brutale metoder, der anvendes på Tennessee Walking Horses i USA's showverden. Der ser nu ud til at være kommet et gennembrud i sagen

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Selvom "soring" er forbudt i USA, er der smuthuller i lovgivningen, som gør, at heste stadig bliver udsat for den grufulde praksis den dag i dag. Det kæmper organisationen PAST (The Prevent All Soring Tactics) for at sætte en stopper for, og nu har det lykkedes at få en lovændring til debat og afstemning på politisk niveau i USA. Det skriver Horse&Hound.

Lovændringen skal opdatere den nuværende 1970 Horse Protection Act med det formål at få lukket de huller i lovgivningen, der har gjort det muligt i praksis for hestetrænere at fortsætte med soring.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Smerte giver høje benløft
Soring er en omdiskuteret og meget kritiseret metode, der desværre stadig i dag af nogle amerikanske hestetrænere anvendes på hesteracen Tennessee Walking Horse i forbindelse med træning til shows. Racen er kendt for sin særlige, tölt-agtige gangart "big lick", men de metoder, som anvendes til at fremme – og overdrive – hestens specielle bevægelser, er meget smertefulde for hesten.
Soring indebærer bl.a. at  påføre ætsende kemikalier på hestenes forben og indsætte skarpe genstande i deres hove, så det gør ondt, når de rører jorden. Dermed får man dem til at løfte benene overdrevent i vejret, hvilket giver høje points i gangartskonkurrencerne.

Stadig et stykke vej
De grimme metoder har en over 60 år lang historie, og det er på høje tid, at de bliver afskaffet én gang for alle, udtaler formanden for Tennessee Walking Horse Breeders' & Exhibitors' Association, Martin Irby, ifølge Horse&Hound.

Den første afstemning i Repræsentanternes Hus finder sted den 23. juli. Hvis der kommer flertal, vil lovændringen blive taget op i Senatet. Herefter kræver det i sidste instans en endelig godkendelse af den amerikanske præsident Donald Trump, før den kan træde i kraft.

Denne video fra Youtube giver et billede af kritikernes syn på soring:

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner