Niels Goldtschmidt og Lasse 2'er i CCI2*

11-06-2017 21:21

For jagt- og militaryrytter Niels Goldschmidt sluttede weekenden ved Kalundborg Horse Event forbilledligt med en andenplads i den lange tostjernede internationale klasse CCI2* med hans tophest Lasse

Copyright Ridehesten.com
Niels Goldschmidt og Lasse.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Kalundborg Horse Event har i weekenden budt på masser af spændende sport - flere internationale klasser samt det danske mesterskab for junior- og ungryttere.

I CCI2* blev det til en dansk andenplads til 58-årige Niels Goldschmidt og hans 13-årige trakehnervallak Lasse e. Buddenbrock/ Sir Shostakovich. De seneste dages voldsomme nedbør havde sat sine spor på banerne, og Niels fortæller, at det tunge mudder tog overskuddet fra Lasse, der mistede fart og begyndte at spring lavt, og det betød også, at Niels' tro på deres chance dalede. Men da ekvipagen var tilbage på fastere underlag, kom der spring i Lasse, og ekvipagen placerede sig sluttede på andenpladsen med 75,8 strafpoint efter den suveræne svensker Jonna Britse og Quattrine e. Quite Easy/ Guido med 53,8 strafpoint. Se klassens resultat HER.

Niels og Lasse er ikke bare topaktuelle i sporten lige nu. De er portrætteret i det nye nummer af magasinet Ridehesten i artiklen "En helt unik og komplet ekvipage".

Nyheden fortsætter efter annoncen

Der var også svensk sejr i CIC2*, nemlig til Therese Viklund på Lena Nyströms Viscera e. Fidertanz/ Wolkentanz, der vandt klassen med 53,2 strafpoint. Her placerede danskerne Sofie L. Teglbjærg med Cocktail Imperial e. Cayado/ Mentor på tredepladsen og Vivian Mary Ryslinge på fjerdepladsen med Diva de Vision e. Contendro I/ Miner's Lamp XX (opdr. Ken Mørk & Vivan Ryslinge). Se klassens resultat HER.

Selv om det blev til tysk sejr i CNC1*, så var der også plads til flere gode danske placeringer som bl.a. Mette Rise Christiansen og Charisma de Vision på andenpladsen, Mette Sverrer Christensen og Troldhojs Blinki på fjerdepladsen samt Therese Skardal og Wanessa Lynghøj på sjettepladsen. Se klassens resultat HER.

I det danske mesterskab for junior- og ungryttere gik guldet til Rikke Nyboe Andersen og 9-årige Roxanna e. Cajo/ Raimondo (opdr. Frank Nyboe Andersen) med et resultat på 61,2. Matilde Skrædderdal Andersen sikrede sølvet med den 9-årige Femme Fatale Blue e. Carpe Diem Blue/ Thoke Torp (opdr. Anett Fyrstman og Mogens Højgaard) med 64,0. Bronzen gik til Ida Holm Jessen Knudsen, der red 9-årige Memphis e. Kanudos XX/ Mantovani (opdr. Stutteri Enekær) til en resultat på 64,3. Se resultatet HER.

Se alle resultater fra stævnet HER.

Læs også

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen