Georgia Timmermann
En kaperkusk med klare holdninger og kærlighed til gamle dyder
Når vi møder en erfaren hestemand som Niels Peder Hansen en lørdag eftermiddag på det fynske dyrskue, er det som at tage et skridt tilbage i tiden. Han er vokset op på landet, opdraget med gamle dyder og et livssyn, hvor det at smage mælk direkte fra koen eller selv slagte en høne, er helt normalt. For ham er det naturlige dele af hverdagen - men i dag virker det næsten utænkeligt for mange.
På det fynske dyrskue er tidens forandringer tydelige: Slagtning af dyr og smagsprøver på frisk mælk er fjernet fra programmet. For makabert for børn, lyder forklaringen - og mælken kunne måske gøre nogen syge. Niels Peder forstår udviklingen, men den får ham alligevel til at reflektere over, hvor vi er på vej hen, mens hestene Naja og Nick trækker af sted med gæsterne bagi og os foran.
Heste, historie og holdninger
Niels Peder brænder for konkurrencepløjning - en disciplin han har dyrket i 25 år. Det begyndte med små shetlandsponyer for vogn, og med tiden blev både heste og ambitioner større. Han har aldrig redet, men har altid haft hænderne fulde med seletøj og tømmer.
I dag stiller han op på dyrskuer med sine to heste, Naja og Nick, på henholdsvis 25 og 21 år - begge opvokset hos ham. Ved hans side er hans kone, tre døtre, børnebørn og flere venner og familiemedlemmer. Det er en livsstil, der samler generationer. Lyt til videoen nedenfor, hvor Niels Peder fortæller.
En stille protest mod fredagens kaos
Fredag kører Niels Peder ikke på det fynske dyrskue. – Børn har ikke respekt for heste længere, siger han ærligt og fortsætter: – Det kan blive farligt.
Han har selv børn og børnebørn, men oplever, at man i dag ikke må sige, hvad børn må og skal. Derfor holder han sig væk fra de store børnedage på dyrskuet. På turen med vognen må han gentagne gange bremse, når børn, og voksne, løber ud foran hestene. Med ro og erfaring håndterer han situationen, men det er tydeligt, at det kræver konstant opmærksomhed. Lyt og se med nedenfor:
En sport i tilbagegang
Niels Peder har i over 20 år kørt som kaperkusk og udstillet på dyrskuer, og han er bekymret for fremtiden. Konkurrencepløjning er en sport i tilbagegang:
– Vi er blevet os selv nærmest. Der mangler frivillige i klubber og foreninger, og uden dem uddør mange discipliner stille og roligt. Hestesport er heller ikke gratis, og hvis forældrene ikke bakker op, kommer børnene ikke med.
Hans bud på en løsning?
– Forældrene skal være en del af det. De skal engagere sig og være sammen med deres børn i sporten. Det gør hele forskellen.
Lære hinanden bedre at kende
Selvom han er kritisk overfor udviklingen, accepterer Niels Peder mange af de nye restriktioner i hesteverdenen. Han mener, at de fleste hestefolk gør det godt, men at enkelte ødelægger det for alle.
– Vi skal blive bedre til at forklare og lære fra os, især til dem, der ikke er vokset op med dyr, siger han.
En dame spørger undrende om hestene manglede vand, fordi de savlede så meget. – De gumlede bare på bidet, forklarede han. Det er derfor, de skummer. Lyt til damens spørgsmål og Niels Peders svar nedenfor
I en tid, hvor kunstig intelligens fylder mere, og nettet samler os digitalt, bliver mødet med mennesker, der bærer på livshistorie og kærlighed til gamle dyder, desto mere fascinerende. På dyrskuet minder sanseindtryk som duft, lyd og berøring os om værdien af det nære - noget som Niels Peder mener, er værd at bevare.
Kaperkørsel med hest og vogn er en traditionel form for persontransport, hvor passagerer bliver kørt i en åben eller lukket vogn trukket af en eller flere heste. Det er især kendt fra København og andre større byer i 1800- og 1900-tallet, hvor kaperne fungerede som forløbere for de moderne taxaer.
Historisk baggrund
Kaperkørsel stammer fra det 18. og 19. århundrede og var en almindelig måde at komme rundt i byerne på.
Kaperen (vognmanden) havde sin egen hest og vogn og tilbød ture mod betaling – ligesom en nutidig taxa.
Ordet “kaper” kommer fra det franske cabriolet (en let vogn), men blev i folkemunde til “kaper”.
Kaperkørsel i dag
I dag er heste-kaperkørsel primært en turistattraktion i fx København og nogle købstæder.
Det anvendes også ved bryllupper, byfester og historiske events.
Vognene kan være historisk inspirerede, og kuskene bærer ofte gammeldags tøj for at give en autentisk oplevelse.
Regler og tilladelser
Kaperkørsel i byer kræver tilladelse fra kommunen og evt. politiet.
Der gælder særlige regler for:
Dyrevelfærd: Hestene skal have pauser, adgang til vand og må ikke arbejde i for høje temperaturer.
Færdselsregler: Kusken skal have erfaring og følge gældende trafikregler.
Forsikring og ansvar: Vognen skal være godkendt til persontransport.
