Ny fløjhingst i Trakehner-Avlsforbundet

24-02-2019 19:03

Det gode vejr lokkede mange Trakehner-fans til hingstekåring og uofficielt DM i Vejle. TO nye hingste er kåret og en ny uofficiel Danmarks mester er fundet

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

For anden gang har Vejle Rideklub været vært for hingstekåring og uofficielt DM for Trakehenere, hvor weekenden har budt på godt vejr og et stort fremmøde.

Fra morgenstunden har de mange smukke hingste vist sig frem for publikum.  For  den velgående fuldblodshingst Rex Shipping xx e. Inchrory xx/ Eighty Eight Keys xx (opdr. Gunilla og Lars Wallin) kom kåringen i hus.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Også Stutteri Selsø har haft en rigtig god dag, hvor hingsten Luxus Selsø e. Schwarzgold / Kostolany (opdr. Janus Haubroe og Camilla Qvistgaard)  blev Årets fløjhingst 2019. Luksus Selsø er bror til trakheneren Lacroze Selsø e.  Buddenbrock / Kostolany, der også er kåret i Dansk Varmblod.

Janus Haubroe fortæller til Ridehesten.com, at der var stor ros til alle hingste ved dagens hingstekåring.

Uofficielt DM
Hele 34 startende ekvipager var klar til det uofficielle DM hos Vejle Rideklub, hvor  Skibby HC sponsorerede pengepræmier til de fem bedst placerede – og med hele 5000 kr. til vinderen var der noget at kæmpe for.

Jeannette Sund og Kaiseradler e. Van Deyk/ Gajus kunne stille sig øverst på podiet ved DM. Ekvipagen leverede en flot Intermediaire II, der er dommerne blev belønnet med hele 72,263 %, mens andenpladsen gik til Lise Frandsen og Mekla, der opnåede 69,516 %. Marie Lykke Pedersen og Madame Curie snuppede tredjepladsen med 69,224 %.

Se alle resultaterne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner