Ny landstræner søges til paradressur

16-02-2017 11:55

Kunne du tænke dig at gøre en forskel for paradressuren i Danmark? Er du i stand til at samle, motivere og engagere de danske pararyttere? Har du stort kendskab til klubtrænere og herunder evnen til at opnå resultater under klubtrænere? Og er du imødekommende med et godt humør – og hjertet på det rette sted? Så kunne det måske være noget for dig at blive landstræner for det danske landshold i paradressur

Copyright Ridehesten.com
Her ses paradressur-rytterne ved præmieoverrækkelse ved DM på Broholm
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det danske landshold er blandt verdens fem bedste nationer i paradressur, og holdet har en målsætning om at komme endnu tættere på de bedste i verden.  Den nye landstræner skal understøtte denne udvikling, og arbejdsopgaverne vil i samarbejde med den øvrige landsholdsledelse og Team Danmark bl.a. bestå i:

- Sportslig planlægning af landsholdsaktiviteter, herunder deltagelse i træningssamlinger og internationale stævner/mesterskaber.
- Indgå i træning- og coachingsamarbejder med rytterne og deres egne trænere via træningssamlinger og klubbesøg.
- At assistere og observere ved andre stævner med mere efter aftale.
- At udtage ryttere til internationale stævner, mesterskaber og PL i samarbejde med den øvrige landsholdsledelse.
- At lede, assistere og evaluere ryttere under stævner, mesterskaber og PL.
- At sikre en fortsat kvalitet i talentudviklingen i dialog med de øvrige aktører (trænere og

Nyheden fortsætter efter annoncen

Fokus på at skabe flere af de bedste ryttere
Det fælles samarbejde i Parasport Danmark og Dansk Ride Forbund skal understøtte en ambitiøs målsætning om medaljer til alle mesterskaber: EM, VM og PL. I denne målsætning vil der være et stærkt fokus på at gøre de bedste ryttere bedre – og skabe flere af de bedste ryttere. Danmark blev nr. 4 i hold til PL i Rio og tog en sølv- og to bronzemedaljer. Der samarbejdes med Team Danmark omkring paradressur, idet den har et særligt internationalt resultatperspektiv.

Du kan læse meget mere om stillingen HER

/DRF

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen