Cecilie Friis Amstrup
For mange ryttere og hesteejere er hunden en fast følgesvend. Den venter tålmodigt ved ridebanekanten, følger med ud på skovturen eller ligger i halmen i stalden. Derfor bør alle med kærlighed til både heste og hunde kende de nye regler, som nu gælder for hold af hunde i Danmark.
Den nye bekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. juli 2025, har fået navnet "Dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde", og den rækker langt ud over de organiserede opdrættere. De nye regler har fokus på sundhed, ansvarlig avl og bedre dyrevelfærd for alle hunde uanset race og stamtavle.
Lovgivningen gælder alle hundeejere
Den nye bekendtgørelse er ikke kun målrettet opdrættere, men gælder samtlige hundeejere i Danmark, også blandingshunde. Det betyder at ryttere, der tager hunden med i bilen til stævne, i stalden eller på tur, nu også skal være opmærksomme på de regler, der fremover gælder for hundens velfærd.
Fremover stilles der krav til blandt andet tævens alder ved første og sidste kuld, hvor mange kuld en tæve må få i sin levetid, samt hvor lang pause der skal være mellem kuldene. Disse krav har hidtil kun været gældende for opdrættere tilknyttet Dansk Kennel Klub, men gælder nu også for dem, der ønsker at få hvalpe på en familiehund, uanset om hunden har stamtavle eller ej.
En vigtig sejr for hundenes trivsel
Dyrlæge Mikael Tranholm fra Dansk Kennel Klub har spillet en aktiv rolle i arbejdet med den nye bekendtgørelse. Han fremhæver, at DKK sammen med flere dyreværnsorganisationer har dannet en samarbejdsgruppe under navnet Sund Avl. Denne gruppe har gennem hele processen arbejdet tæt sammen med Fødevarestyrelsen for at sikre, at loven blev både realistisk og ansvarlig.
– Vi ønskede en lovgivning, der gælder for alle hunde i Danmark. Ikke kun dem, der i forvejen er dækket ind gennem vores etiske retningslinjer. Og vi ville sikre, at også hunde uden stamtavle bliver omfattet af regler, der beskytter tævens sundhed og trivsel, forklarer Mikael Tranholm.
Han understreger, at mange af de nye regler bygger på eksisterende retningslinjer, som DKK's opdrættere allerede følger. Nu bliver disse principper bare en del af dansk lovgivning og dermed noget, alle hundeejere skal forholde sig til.
Nye sundhedskrav får betydning for udvalgte racer
Et vigtigt element i den nye lovgivning er en række sundhedskrav, der ligeledes gælder fra den 1. juli 2025. Her indføres der blandt andet obligatoriske sundhedsundersøgelser for visse racer, hvis hundende skal bruges til avl. Det gælder for eksempel BOAS-test for mops samt franske og engelske bulldogs. Der stilles også krav om rygundersøgelser hos gravhunde og scanninger af hjerte og hjerne hos cavalier king charles spaniel.
Derudover fastsætter loven nye rammer for brugen af hunde med hofteledsdysplasi. I første omgang lød det,, at hunde med status C, D eller E slet ikke måtte bruges i avl. Det ville have ramt flere racer hårdt, og derfor indsendte DKK et høringssvar og deltog i møder med Fødevarestyrelsen, hvor man fremførte argumentet om, at en sådan begrænsning ville skade genpuljen og dermed i sidste ende hundenes sundhed. Resultatet blev et kompromis, hvor hunde med status C må bruges i avl, hvis de parres med en hund med status A.
– Det er en løsning, vi kan stå inde for. Det giver mulighed for sund og ansvarlig avl, uden at vi lukker døren for vigtige avlslinjer, siger Mikael Tranholm.
Hvad betyder loven for dig som hestemenneske?
Mange ryttere har hunde som en fast del af hverdagen. Nogle vælger på et tidspunkt at få hvalpe, måske fordi deres hund har et særligt godt temperament eller passer godt ind i familiens livsstil. Andre har racer, der kræver sundhedsundersøgelser, selv om hunden ikke nødvendigvis bruges til decideret avl. Og selv hvis man ikke planlægger hvalpe, er det vigtigt at kende til lovens krav - ikke mindst hvis man skal købe hund eller tage hunden med til aktiviteter, hvor myndighederne kan føre tilsyn.
Den nye lov betyder, at ingen hundejere længere kan regne med, at avl er et privat anliggende uden lovgivningsmæssige rammer. Både etik og sundhed er løftet op på nationalt plan. Det stiller krav til oplysning, men også til ansvar.
Et stort skridt i den rigtige retning
Ifølge Mikael Tranholm bør loven ses som en sejr for hundenes velfærd - ikke kun for organiserede opdrættere, men for alle, der holder af hunde.
– Den nye bekendtgørelse er resultatet af et enestående samarbejde mellem myndigheder, fagfolk og dyreværnsorganisationer. Vi er glade og stolte over, at det er lykkedes at skabe en lov, der både er fagligt funderet og praktisk anvendelig. Mest af alt er vi glade på hundenes vegne. Både dem med og uden stamtavle, siger han.
Med lovens indførelse får Danmark en ny standard for hundevelfærd, som rækker langt ind i rideverdenen. Det er nu vigtigere end nogensinde at alle, der har hund, sætter sig ind i reglerne og sikrer sig, at deres firbenede makker får den bedst mulige tilværelse.
Mere information om den nye bekendtgørelse og Dansk Kennel Klub kan findes via deres hjemmeside.
