Nyt legeområde ved World Cup Herning

11-10-2019 12:55

Annika Knudsen Lorentsen

I næste uge går det løs til dette års World Cup Herning, og i år byder programmet foruden verdensklasse ridning blandt andet også på sjove aktiviteter for de mindste, det bliver med sikkerhed en fantastisk publikumsoplevelse - har I sikret jer en billet?

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Uanset om du har billet til Jyske Bank Boxen, eller du som alle gæster har adgang til Blue Hors Arena M, så har du adgang til børneområdet, som der i år er gjort ekstra meget ud af. Her kan de mindste hesteentusiaster og andre barnlige sjæle slippes løs, og sammen med hele familien kan man få en underholdende oplevelse eller et pusterum fra de nervepirrende konkurrenceklasser.  

Legeområdet har fået vokseværk
I år er legeområdet for de mindste et stort fokuspunkt for arrangørerne, for så kan hele familien tage på efterårsferietur til MCH Messecenter Herning, som byder på noget for enhver. Det nye legeområde har blandt andet følgende aktiviteter at byde på:

  • Kreativt område: Her kan man slippe de kreative evner løs og male med tusser og farver på papir og skabeloner og derefter hænge de flotte kreationer op på den tilhørende opslagstavle, indtil man selvfølgelig kan tage den med hjem, når dagen er forbi.
  • Spilleområde: Her vil der være fuld aktivitet med bordfodbold og et bordtennisbord. Spil mod de andre børn eller mod dine forældre. 
  • O.M. Mini-springbane: Den populære mini-springbane tiltrækker altid mange friske børn, som øver sig i at springe højt på egne ben eller springe baner ligesom, hvis de var en ægte springhest.
  • Hoppeborg: Slå jer løs i hoppeborgen, som altid er et hit blandt de legeglade børn.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det bliver med sikkerhed et livligt område i messecenteret, og i børneområdet har man også mulighed for at gå på skattejagt eller deltage i Tip en 13'er, hvor man kan vinde flotte præmier fra de mange stande, som udstiller ved World Cup Herning 2019.

Har du ikke allerede sikret dig en billet til alle de spændende hesteoplevelser som World Cup Herning byder på, skal kan billetterne bestilles lige her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner