Trine Askjær-Jørgensen
Endnu engang har vi planlagt, produceret og trykt et Ridehesten-magasin, som byder på læsning indenfor forskellige emner af heste og ridesport. Denne gang er turen kommet til december 2025, som du nu kan finde på vores webshop.
Traditioner, fart og fællesskab
Nu hvor vi er nået årets sidste måned, er det selvfølgelig hubertusjagten, der pryder forsiden med smukke efterårsblade og røde jakker i Dyrehaven, hvor den traditionsrige jagt sædvanen tro blev afholdt.
Inde i bladet tager Nini Hertz Gufler, der sikrede sig en flot tredjeplads, dig med på jagten og giver et unikt indblik i fællesskabet og ikke mindst det hæsblæsende opløb. Nini red sin første jagt i 2010 og har nu redet hele 284 jagter.
– Jeg elsker traditioner, og derfor er det helt fantastisk at have netop jagtridning som passion, da der hele året rundt er smækfyldt af dem. Lige præcis hubertusjagten, som er en af de bedre jagtridningstraditioner, har vi jagtryttere heldigvis ikke for os selv, men deler den med ca. 30.000 andre, som også smutter i Dyrehaven den første søndag i november år efter år, fortæller hun blandt andet.
Heste skal behandles som individer
Du finder også profilartiklen om Andresen Dressage, hvor Alexandra Andresen-Thompson fortæller om, hvordan hun og hendes mor Kristin G. Andresen efter lang tids søgen fandt det smukke Evje Herregård i naturskønne omgivelser udenfor Oslo og indenfor de sidste 4-5 år har skabt et avls- og ridecenter med de bedste betingelser for dressurheste fra føl til Grand Prix.
Her avler de 6-9 føl om året og uddanner adskillige talentfulde heste, ligesom familien også har flere avlshingste, der dog står på station hos Ib Kirk på Katrinelund, som de i mange år har haft et godt samarbejde med. Andresen Dressage ejer blandt andet den tidligere Årets hingst i Dansk Varmblod, Hesselhøj Donkey Boy e. ERA Dancing Hit/Milan (opdr. Dorthe og Hans Jørgen Hoeck).
I deres avl og træning er hestevelfærd i højsædet, hvorfor der også er fokus på håndtering af føl og plage samt rytternes egen træning.
– Vi vil bevise, at man kan drive topsport med hestevelfærd i fokus. Det er meget vigtigt for os. Det ene skal ikke ske på bekostning af det andet, forklarer Alexandra.
En bedre start for næste generation
I det nye magasin kan du også blive klogere på fravænning. Vi fortsætter vores serie med ekspert i hesteadfærd Helle Vestergaard Knudsen og dykker ned i, hvorfor føllets sociale læring, trivsel og fremtidige robusthed afhænger af en langt mere naturlig og gradvis proces, samt hvorfor fravænning og flytning bør være to separate begivenheder.
Det er almindelig praksis i Danmark indenfor mange racer at fravænne omkring 6-måneders alderen, da det passer med, at hestene tages på stald. Ofte bliver føllene også solgt i en tidlig alder og flyttes dermed i forbindelse med fravænningen.
– Det er virkelig voldsomt for føllene, og vi ved, at dårlige fravænninger øger risikoen for stereotyp adfærd såsom krybbebidning, vævning mv. En adfærd, som ikke behøver starte ved fravænningen, men kan indhente hesten senere, fordi den bliver følsom overfor andre stressfaktorer, og glasset simpelthen fyldes op. Det er meget sensitivt at fravænne og flytte et 6-8 måneder gammelt føl. Der er de egentlig slet ikke klar til hverken det ene eller det andet, siger Helle og uddyber i bladet, hvordan man med fordel kan gribe fravænningen an.
Magasinet byder selvfølgelig på meget mere indhold end dét – du kan bl.a. læse om følgende:
Foruden ovennævnte finder du meget andet spændende læsestof i magasinet, der som altid byder på mange, flotte billeder som et supplement til teksterne i de mange artikler.
På vores webshop finder du altid de seneste 12 magasiner, og her kan du også bestille december-magasinet, så du kan få det leveret hurtigst muligt.
Du kan også tegne abonnementer af forskellige varigheder – fysiske som digitale – så du får magasinet leveret hver eneste måned og dermed holder dig opdateret på den nyeste viden fra hesteverdenen.
Du kan selvfølgelig også læse magasinet online, hvis du tegner et abonnement.