Georgia Timmermann
Familietradition og fællesskab
Søstrene Louise Brems og Marie Storm Brems Markussen er blandt de mange, der år efter år vender tilbage til dyrskuet i Odense. Familien har i generationer udstillet belgierheste og kvier, og det er tydeligt, at engagementet går i arv.
– Vi har været med siden, vi lå i barnevognen, fortæller Marie Brems med et smil og tilføjer: – Det her er en del af vores liv. Vi glæder os til det hvert år.
De belgiske heste er klargjort med omhu; manen flettet med det karakteristiske mønster, og stalden er pyntet op til lejligheden. Det handler om at vise racens kvaliteter, men også om at være en del af et fællesskab, der bygger på stolthed og samhørighed. Lyt til video nedenfor, når Marie fortæller.
Fra folkeoptog til moderne formidling
For at trække publikum helt tæt på arrangeres der små konkurrencer og aktiviteter ved staldene. Det handler ikke blot om at vise dyrene frem, men om at skabe dialog og nysgerrighed.
– Tidligere gik vi i optog gennem byen for at reklamere for dyrskuet. I dag bruger vi sociale medier, konkurrencer og stande for at engagere folk, fortæller en udstiller.
Målet er klart: At udbrede kendskabet til de enkelte racer og måske endda hverve nye medlemmer til avlsarbejdet.
Mangfoldighed mødes på kryds og tværs
Midt imellem dyrene møder vi staldmester Magnus Juul Nordstrøm – kortvarigt vækket fra en velfortjent lur.
– Hvis du får fem timers søvn her, skal du være godt tilfreds, siger han grinende. Hør Magnus i videoen nedenfor fortælle om hesteguide og dyrskuets fællesskab.
Et par unge mænd, der egentlig kom for ølbaren, og er mest til fodbold, er alligevel blevet hængende ved hesteboksene, og netop det er kendetegnende for Odense Dyrskue: Det samler mennesker på tværs af alder og interesser.
Heste med historie – og håb for fremtiden
Ved en af standene står 9-årige Anna med sin gotlandsruss – en af verdens ældste hesteracer. Hun deltager i montéløb, en travdisciplin, hvor rytteren rider hesten fremfor at sidde i sulky.
Hendes forældre er med hele weekenden – både for at støtte datteren og for at repræsentere væddeløbsbanen, hvor de forsøger at rekruttere nye medlemmer. Sidste år lykkedes det, og håbet er stort igen i år. Lyt og se Anna demonstrere nedenfor, hvordan du rider et opløb som montéjockey. Hør også Annas mor, Christina Merrild, fortælle om travsporten og det, de gør for at få nye medlemmer til ponytrav og -galop.
Også Malou Bak Djervad på 17 år er deltager på Odense Dyrskue. Hun underviser til dagligt børnene på Fyns væddeløbsbane i disciplinen monté. Du kan høre Malou sidst i videoen fortælle om sit job samt opgaver her på Odense Dyrskue.
Faglighed i centrum
I den store ring bliver hestene mønstret foran et kompetent dommerpanel. Jørgen Finderup fra SEGES' hesteafdeling speaker med sikker stemmeføring og levende faglighed. Hør Jørgen fortælle nedenfor om jobbet som dommer på Odense Dyrskue.
– Avlsarbejdet er helt afgørende for hestevelfærden, forklarer han. Vi arbejder målrettet med at bevare racernes karakteristika, med fokus på form, fundament og funktion.
For udstillerne er dette ikke blot en præsentation, men en eksamen – et sted, hvor seriøsiteten skinner igennem. Hør Jørgen fortælle nedenfor om dyrskuets historie samt ændringerne fra landbrugsbaseret til fritidsavlere, som udstiller på dyrskuet.
En levende tradition
Det fynske Dyrskue er meget mere end en udstilling. Det er et mødested, hvor racerne vises frem, fællesskaber styrkes, og traditioner føres videre. Her smelter fest og faglighed sammen – til glæde for både udstillere og publikum.
Dyrskuet fortsætter sidste dag er i dag søndag.
Oprindelse og tidlige år
I 1832 blev det første dyrskue afholdt i Ansgar Anlæg i Odense. Landmænd fra Odense og omegn deltog med deres kvæg, som blev vurderet ved indgangen. Kun de bedste dyr blev godkendt til at deltage i selve udstillingen. Dette tidlige dyrskue var en vigtig begivenhed for at fremme landbrugets udvikling og avl.
I 1882 blev Det Fynske Fællesskue afholdt som et samarbejde mellem Patriotisk Selskab og seks landboforeninger. Dette var starten på det, der senere blev Det Fynske Dyrskue. I 1902 blev fællesorganisationen uafhængig af Patriotisk Selskab.
Flytning og udvikling
I 1961 blev dyrskuet flyttet til den nuværende plads syd for Kløvermosevej i Odense, da den tidligere plads ikke længere kunne rumme det voksende arrangement. Denne nye placering gav plads til flere bygninger og udstillinger. I 2020 bestod området af cirka 50 faste bygninger og havde et årligt besøgstal på omkring 50.000.
Fra landbrug til folkefest
Oprindeligt var formålet med dyrskuet at fremme avl og udvikling i landbruget gennem udstilling af dyr og landbrugsredskaber. I dag er det også en folkefest med aktiviteter som tombola, små konkurrencer og børnedyrskue. Børnedyrskuet blev introduceret i 1953 og giver børn mulighed for at fremvise deres kæledyr.
Moderne tiltag og fokusområder
I de senere år har dyrskuet udvidet sit fokus til at inkludere fødevarer og bæredygtighed. I 2024 blev Fødevarefestivalen introduceret, hvor besøgende kan smage på lokale, fynske fødevarer og deltage i madrelaterede aktiviteter.
