Også Rockmamas helbror er på følauktionen

17-10-2018 19:43
Avl

Kollektionen af dressur- og springbetonede føl af super præstationsafstamninger til World Cup-auktion indholder flere deciderede perler; heriblandt en helbror til den meget talentfulde springhest og medaljehoppe Rockmama

Vi fremhævede forleden et føl, der er halvbror til den succesfulde 5-års hest, Clear The Way, og der er flere meget spændende springføl i kollektionen ved World Cup-følauktionen på fredag i Herning. Blandt andet har vi en helbror til den succesfulde Rockmama.

Copyright Ridehesten.com
Rockmama og Christian Jansen på Zangersheide.

Rockvaro er et maskulint og udtryksfuldt hingsteføl efter elitehingsten Rockland, der er A-hest i springning, med Calvaro Z til morfar. Rockvaro er helbror til Rockmama, som er kåret i RDH med sølvmedalje. Rockmama vandt sidste år DRF’s springchampionat for 4-års og blev nr. 6 i B-finalen til UVM i Zangersheide i år, hvor hun sprang den ene fejlri runde efter den anden.

Rockland-afkom er utrolig populære blandt rytterne, da han nedarver fantastiske springegenskaber kombineret med et super temperament. Rockvaro har en velbalanceret og fremragende springgalop med stor aktion, som er kendetegnet for det typestærke hingsteføl. 

Copyright Ridehesten.com
15 Rockvaro.

Dansk Varmblods direktør Casper Cassøe er auktionarius på auktionen, der afholdes fredag den 19. oktober 2018 kl. 17.00 ved World Cup-stævnet i MCM Messecenter Herning  i denne uge.

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen