Overvældende tilslutning til Aalborg Dressage Event

29-04-2017 12:11

For tredje gang afholder Sportsrideklubben Aalborg(SAO) internationalt dressurstævne på Finstrupggard, og med stor nordisk tilslutning ser stævnet ud til at blive en stor succes

Copyright Ridehesten.com

Sportsrideklubben Aalborg er i fuld gang med forberedelserne til ADE2017, og sidste anmeldelsesfrist for de interntionale klasser er netop overstået.
Klubben tog springet og i år er stævnet udvidet, således at både pony-, junior-, ung-, U25- og seniorryttere er at finde på stævnebanen. Det har skabt stor interesse for at ride ved stævnet, og udover Danmark har Norge og Sverige tilmeldt rigtig mange af de unge ryttere. I alt 115 heste er tilmeldt og jævnt fordelt over alle kategorierne. Allerede nu er der venteliste for nye tilmeldinger i CDI-klasserne.

Store profiler tilmeldt

Der er mange store profiler tilmeldt bla. svenskerne Therese Nilshagen på avlshingsten Dante Weltino OLD og Minna Telde på Isac. Blandt U25 rytterne er det blandt andet tyske Sophie Holkenbrink på hingsten Rock Forever, der er en af de spændende tilmeldte ekvipager.

I pony, junior, ungrytter og U25 klasserne er alle de nordiske lande repræsenteret med deres stærkeste ryttere, og det bliver spændende at se hvorledes placeringerne fordeles.

I løbet af næste uge vil startlisterne for CDI klasserne være tilgængelig på DRF Live og stævnets hjemmeside www.aalborgdressageevent.dk

Sideløbende afholdes et B-stævne

Sideløbende afholdes et nationalt B stævne for heste, hvilket har vist sig at være en god idé, da en del ryttere fra vore nabolande allerede har tilmeldt sig B stævnet, så de sideløbende med at konkurrere ved CDI stævnet kan medbringe de unge heste og lade dem få noget stævneerfaring. Sidste tilmeldingsfrist er mandag den 1.maj, så der er stadig mulighed for at tilmelde sig.

Stævnet afvikles på Finstrupgaard den 10.-14. maj 2017

/Pressemeddelelse

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen